Dine tanker kredser tit omkring hvad andre tænker, og det kan være på mange måder. Du kan måske nikke genkendende til en af disse 4 situationer:

 

1 På jobbet

Det kan være på jobbet, hvor du ikke kan lade være med at sammenligne dig med kollegaer og måske være nervøs for ikke at være god nok. Har du nogensinde haft tanken: Hvornår finder de ud af, jeg ikke duer, at jeg kun er tom luft, hvad tænker de mon om mine ”ringe” kvaliteter?

Konkurrence kan være sundt, til en hvis grad, men ikke når det overskygger vore tanker og lammer os i at handle. Hvis du havde muligheden for at se, hvad andre virkelig tænkte om dig, ville du helt sikkert blive positivt overrasket.

Vi er ofte selv vores egen allerværste kritiker, og det kan hæmme mange kreative og fantastiske løsninger. Du kan selvfølgelig sige – “jeg ved de tænker sådan!” Men hånden på hjertet, hvis de ikke har udtrykt det direkte til dig, er det blot din tolkning, og den kan meget vel være forkert!

 

Start med at elske dig selv

Hvis du vil dette til livs, er der kun et sted at starte: Med dig selv. Du skal trænes i at elske dig selv og acceptere dig selv som du er. Det er slet ikke umuligt, det kræver blot træning på samme måde, som når man skal træne til at løbe 5, 10 km eller et maraton – vedholdenhed, engagement og en god træner.

Som coach hjælper jeg mennesker med kunsten at leve. Jeg har gjort det til en af mine mærkesager at hjælpe mennesker til at få et bedre selvværd.

 

2 I familien

I familien, hvor ønsket om at være den perfekte Mor (eller Far) kan drive dig langt ud i bekymringer og sammenligninger. Vi får tudet ørerne fulde med al det, der er forkert og al det vi skal gøre for at være perfekte. Er jeg god nok som Mor eller Far på det mentale plan?

Det er et stort ansvar at være forældre, og børnene får deres værdier for resten af livet af dig, så hvordan gør du det bedst muligt? Det er en voldsom tung byrde, der kan lamme hvem som helst.

 

Mulige skilsmisser

Jeg oplever den ofte i forbindelse med skilsmisse overvejelser, hvor det netop er tankerne om børnene, der ofte holder ægteskabet sammen. Men er det rigtigt? Blot fordi ingen andre i familien eller vennekredsen er blevet skilt før, vil de så tænke det er da et nederlag? Men det er vel også et nederlag at videregive gammeldags værdier, som “at du skal blot bide tænkerne sammen, så bliver livet nok godt igen en gang. Tænk på den besked du sender med den beslutning til dine børn?  Tænk på, hvordan din børn ville have det, hvis de blot oplevede to glade forældre, – hver for sig. I stedet for sammen og ikke glade.

 

Prøv i stedet at tænk på dig selv(!), find ud af hvad du virkelig virkelig gerne vil og gør det. Stop sammenligningerne. Kæmp for ægteskabet, hvis det er det du brænder for, eller gå. Men være ærlig og autentisk, det får børnene allermest ud af på lang sigt. (Dette kan være en svær proces at finde ud af, og her har jeg hjulpet mange til at finde den rigtige løsning – nogen gange er det at blive, andre gange at gå).

 

3 I skolen/på universitet

I skolen eller lignende, hvor veninder og venner i dine øjne er meget mere tjekkede, dygtigere, morsommere, end du synes du er. Du synes de kigger skævt til dig, fordi du er lidt anderledes end ”dem”. Måske kan du også nikke genkendende til denne historie:

 

At være anderledes

En ung pige (opdigtet navn: Line) der gik i 3G på gymnasiet, sammenlignede sig med sine veninder, som hun synes var meget mere cool og afslappet end hun selv. Line var, set ude fra, en køn og dygtig pige, men hun så kun det, der var ”underligt” ved hende, ifølge hende selv. Hun var en meget følsom pige, der havde let til tårer, både i glæde og selvfølgelig specielt, når hun blev ked af det, bange eller skuffet.

 

Havde haft en voldsom oplevelse i 2G til eksamen, hvor hun græd i eksamenslokalet, da censor hylede hende ud af det. Den oplevelse havde sat sig i hende, så hun nu frygtede for sin eksamen og var sikker på det hele ville gå helt galt. Satte hele tiden sig selv op mod veninderne, der ikke reagere på den måde. Var bange og utryg ved, hvad både censor, lærerne og veninderne ville sige, hvis hun græd til alle de afsluttende eksaminer.

 

Lærte at acceptere sig selv

Derfor kom hun til mig, og fik lært at hvile i sig selv, og ikke være afhængig af andres accept, men tro mod sig selv. Værdsætte vi alle er anderledes på en eller anden måde, og det er ok. Synes andre det er mærkeligt, er det deres problem – ikke hendes!! (Hun gik efterfølgende til eksamen og fik fantastiske karakterer. Med til historien er også, at da hun selv accepterede det var ok at reagere med tårer, så faldt der ikke én til eksamen).

 

4 For den unge

For den unge pige, der kræver ekstremt meget af sig selv, fordi hun ”bør” være som den fiktive super-person hun selv har defineret, og dermed har sat sig selv helt urealistiske mål for. For eksempel fordi hun føler sig for tyk.

 

For tyk/for tynd

Som den unge pige (Pia – fiktivt navn) – set i andres øjne, en køn ung almindelig sød pige, der kun ser sig selv som al for bred over hofterne og tyk. Hele hendes fokus og energi sættes ind på dette problem og det kan tage mange forskellige former: Fra ekstrem overtræning til konstante slankekure, hvor alt fornægtes (Jeg tænker ikke her på spiseforstyrrelser, det er en helt anden problematik), men blot de store krav om at være god nok i hendes egen sammenligning med andre.

 

Problemet ligger ikke i Pias udseende, men i hendes måde og accept af sig selv. Det nytter ikke at fortælle hende, hvor smuk og slank hun er, så længe hun ikke selv ser det, nytter det ingenting.

 

Hun har brug for et andet syn og accept af sig selv. Og jo før, jo bedre, og nemmere, end hvis det først sker efter mange år. Og det eneste, der skal til, er en ændring af hendes egen opfattelse af sig selv. Slet ikke umulig, men lidt ekstern hjælp i ryggen.

 

Kom videre og lær kunsten at leve

Som du kan se, har dårligt selvværd mange ansigter, og mange måder det kan vise sig på, men det vigtigste er, at det ikke nødvendigvis behøver at være sådan.

 

Mit eget eksempel

Jeg tog, med hjælp fra en coach, for år tilbage, denne rejse og har aldrig fortrudt det siden. Jeg kan nu se, at den største taber ved et dårligt selvværd er en selv og også den største vinder, for livet bliver så meget bedre.