3 løgne om parforhold

1. Trygheden og vanerne

Over tid opbygger vi en række vaner, der giver stor tryghed. Tryghed fordi hjernen gerne vil gøre, hvad den er vant til. Hjernen bryder sig ikke om forandringer. Derfor kan en ond vane også give en fornemmelse af tryghed, blot fordi den er kendt. Det kan fx være måden at tale sammen på. I starten er det blot drillerier at kalde hinanden fx for ”den lille småbuttede”. Eller med et smil på læben:  – ”du er heller ikke for klog”. Men med tiden kan det opfattes negativt og sårende. Svært at ændre, fordi sådan har det jo altid været.

Trygheden kan også være i form af det vi har bygget op sammen

• En god familie
• Gode sociale rammer, et godt hus/lejlighed, godt naboskab, en hyggelig vennekreds, rare fælles familier
• God fælles økonomi

Hvor bagsiden kan være kedsomheden over de fastlåste vaner og samme måder at gøre tingene på. Altid holde nytårsaften med de samme mennesker. Planlægge ferien som forrige år. Have de samme (eller manglende) fritidsinteresser og hvor hverdagene ligner hinanden til forveksling uden ændringer.

Det kan være svært at bryde ud af dette, men ikke umuligt, hvis begge parter ser problemet. Hvis ikke, kommer de store overvejelser om livet også skal se sådan ud om 10 år….?

Det kan med andre ord være en løgn at parforholdet giver god tryghed og gode vaner, da det kan ændre sig over tid til dårlige vaner og lænkende tryghed.

2. Udvikles sammen og styrker hinanden

I løbet af årene og i løbet af et langt parforhold udvikles det enkelte menneske. Sandsynligheden for to unikke mennesker udvikles i samme retning – tja, er den absolut 100%?

Når pres er dårligt

Se fx Mads og Lene, der mødte hinanden på jobbet, da de var i midten af 20’erne. Han var indenfor økonomi og hun indenfor marketing. De blev stormende forelskede og flyttede sammen. Han blev i virksomheden og hun søgte videre til andre udfordringer. Over tiden blev Mads økonomichef i samme virksomhed, og Lene havde en række forskellige marketingjob, indtil hun fandt ud af – midt i barselsorloven med det andet barn, at hun hellere ville være zoneterapeut. Det diskuterede de meget, Mads synes nok mest, det var noget pjat, man kunne da ikke leve af at trykke lidt på folks tæer og hjalp det i øvrigt overhovedet? Så til sidst gav Lene sig og blev i sit daværende job, men var ikke rigtig tilfreds, og følte sig lidt tilsidesat i sine ønsker.

I starten af deres parforhold og ægteskab havde de været på en række forskellige ferier, men Mads foretrak sol og slappe ferier, og Lene der egentlig godt kunne tænke sig at prøve noget lidt mere aktivt – overgav sig for husfredens skyld.

Lene ville gerne møde nye mennesker og inspireres, men Mads foretrak de samme venner, de havde fra dengang de mødte hinanden. Der var altid et eller andet galt med de nye venner, Lene forsøgte at introducere.

Lene fandt en dag ud af, at hun følte, det altid var hende der gik på kompromis og måtte bøje af, at de ikke længere udviklede sig i samme retning, men hun blot fulgte med, fordi det var det nemmeste.

Fastlåst og bundet

Denne historie er selvfølgelig ensidigt fortalt fra den ene parts side, men det er jo sådan Lene oplevede det.

I stedet for, de udvikledes sammen over mange år og dermed styrkede hinanden, udviklede Lene og Mads sig i hver sin retning – og her oplevede Lene at Mads fastholdt hende ved at være gået helt i stå – Mads anerkendte ikke den udvikling der foregik hos Lene – men fastlåste hende dermed i gamle mønstre, og også i den oprindelige opfattelse han havde af Lene, fra dengang de mødte hinanden.

Det kan være starten på enden – og blev det, da Lene en dag fik øjnene op og så mønstret.

Udvikles sammen og styrke hinanden – eller – udvikles hver for sig og binde hinanden, – en løgn og en sandhed eller?

3. én person

Når alt gå op i en højere enhed, og vi tænker næsten lig den anden, når vi ved hvad den anden vil sige og mene, er alt godt – når vi husker at påskønne det!! Har vi udviklet os på den gode måde sammen, så vi har lært at tyde, elske og værdsætte den anden, lever vi i stor symbiose med hinanden i ordets rette forståelse. (Symbiose (mutualisme)= hvor begge arter drager nytte af samlivet).

Når det i stedet bliver på den måde, at vi ikke mere ser hinanden, tager hinanden for givet, så er det galt. Når der mangler accept, ømhed og anerkendelse.

Når den første forelskelse er overstået, gælder det om at vedblive at SE sin partner, pleje ham/hende med kærlighed – og vide hvad der glæder både en selv, (og fortælle det), samt partneren.  Det er vigtigt at vide hvad der føles som en kærlighedserklæring, for det er det der gør livet og parforholdet unikt.

Kærlighedens sprog

Inspireret af Gary Chapmans bog: ”De 5 kærlighedssprog” – gælder det om at være klar over hvilket sprog/ hvilke måder, der betyder allermest både for dig og din partner, at få kærlighed på. Vi værdsætter hver især en eller flere måder for tilkendegivelser af kærlighed – de kan være:

• At få ros: Det kan være du er bliver mest glad for ros og anerkendende ord, som fx ”din nye frisure ser rigtig godt ud”.
• At modtage en gave: Det kan være det at modtage en gave, (størrelsen betyder ofte ikke det store, men tanken om at den er fundet og givet i kærlighed) betyder noget for dig.
• At få fysisk berøring: Et knus, holde i hånden eller et kys kan også være det, der betyder allermest for dig eller din partner
• At have tid til hinanden: Den ægte interesse i dig, der giver sig udslag i øjenkontakt, at din partner ikke er i gang med andre ting samtidig, og han stiller interesserede relevante spørgsmål om fx din dag eller dine udfordringer, kan også være en måde du føler kærlighed på.
• At partneren gør dig en tjeneste: Kunne være at slå græsset, selvom det egentlig er din tur, eller købe ind, og hente børn.