3 ting du ikke viste om at miste sig selv i et forhold

Kærlighed er ikke nok

Finder du dig i det meste?

Skrevet af: Susanne Worm

 

Det at miste sig selv i et forhold, kan forekomme hvad enten dit forhold er nyt eller mangeårigt. Og måske kender du denne følelse: Hvis jeg bare finder mig i det, så glider det hele meget nemmere. Det gør ikke så meget, vi gør noget, jeg egentlig ikke bryder mig om…

Du er langsomt på vej til at miste dig selv i forholdet!

 

Lader dig selv komme i anden række, både fordi det gør hverdagen nemmere og fordi du tænker:

  • Jeg er nok bare lidt forkert, at jeg ikke bryder mig om det.
  • Det betyder jo ikke så meget, hvis jeg går med til dette.
  • Konsekvenserne hvis jeg siger fra, er for store
  • Pyt, det bliver sikkert rart bagefter
  • Det er nok det bedste for os begge

 

At miste sig selv i et forhold

Du har ikke nødvendigvis altid ret i alting, men du ødelægger dig selv, dit liv og ikke mindst din livsglæde, hvis du går med til alt det, der er dig imod – uanset om det er stort eller småt.

 

Hvad er det egentlig jeg mener med dette? Der er 3 hovedemner, der kan være skyld i du mister dig selv i et forhold. Det behøver ikke nødvendigvis at være meget store ting, men kan også være de små ting, som du selv måske ikke nødvendigvis er så opmærksom på:

 

1. Overskridelse af dine grænser

2. Manipulering

3. Dominering/tvang

 

1. Overskrider dine grænser

Det at miste sig selv i et forhold, kan opstå, når dine grænser overskrides. Tale grimt, hårdt og groft på en måde du ikke bryder dig om og måske heller ikke har været vant til fra tidligere. Det gør dig ked af det og gør måske du trækker dig ind i dig selv, i stedet for at sige fra?

 

Verbalt eller fysisk tvinge eller presse dig til ting du ikke har lyst til. Det kan fx være måden i er sammen på, når der er andre til stede. Måske en konstant næsten intim berøring, eller det modsatte, han udleverer dig og hvad dine inderste tanker er, til andre? Det kan være, han kræver du går klædt i noget tøj, du absolut ikke bryder dig, hvad enten det er det ”konede” eller det ekstremt udfordrende. Uanset hvordan dine grænser overskrides, fører det til, at man kan miste sig selv i forholdet.

 

2. Manipulere dig i stort og småt

Miste sig selv i et forholdForsøger at ændre dig til at blive en anden end den du egentlig er. Det kan være på alle områder – fra opførsel til interesserer, job og specielt troen på dig selv.

 

Du skal endelig ikke tro du er lige så god som ham/hende og ser i hvert fald ikke lige så godt ud!

 

Specielt det med at nedgøre dig, er en meget væsentlig del af at miste sig selv.

 

Det kan også være på den ”elegante” måde, hvor du faktisk ender med at tro, det er dig selv, der er kommet på ideen med at tage på frimærkeudflugt til Nordnorge, selvom du hader både frimærker og Nordnorge. Men du opdager det ikke, før det er for sent.

 

3. Dominere

I stedet for at manipulere dig til at gøre, som din partner vil, kan det også være, du i stedet bliver presset til at tage afstand fra mennesker du kan lide. Begrundelsen kan jo være – din partner ikke kan lide dem, eller hvis du ser dine venner alene, at undskyldningen så er, at i jo så ikke har så meget tid sammen.

 

Dominering er meget ofte, det starter i det små. ”Det kan jeg ikke lide” – ensbetydende med, så gør VI ikke dette, for så bliver partneren bare sur. Jeg kan ikke lide, når du har det tøj på. Jeg kan lide, når du har det tøj på… og med efterfølgende straf/belønning, når du gør det rigtige. Og det kan virke som et quick fix blot at undgå disse ting! At adlyde. Problemet er, at det er sådan man kan miste sig selv i et forhold.

 

Læs også Skilles – nu eller aldrig?

 

Lade partneren få ret

Hvor ofte har du ikke blot givet efter og ladet din partner få ret og indeni dig selv tænkt: Du får ret og jeg får fred. Det kan virke som en simpel indrømmelse, men det er sådan, man starter på at miste sig selv i et forhold.

 

Kompromiser

Der er altid kompromiser i et forhold, men du må ikke forveksle kompromiser med overskridelse af dine grænser, manipulering og dominering. Kompromiser er de små ting, man gør for at glæde hinanden, og som kommer helt naturligt, og uden du skal overskride en grænse du ikke har lyst til.

 

Miste sig selv i et forholdKærlighed er ikke nok

Alt dette starter ofte ikke fra den ene dag til den anden, men kommer krybende. Du lægger simpelthen ikke mærke til det. Der skal noget mere til, før du indser det. Måske denne artikel, måske en rigtig god ven eller familie, der tør sige det til dig.

 

Måske elsker du på trods af alt dette alligevel! Men gør du det? Holder du ikke bare fast, fordi du ikke tør andet, fordi du ikke mener du kan være andet bekendt, fordi du ikke er bedre værd, fordi at gå virker vildt farligt og angstprovokerende, fordi det også vil gå ud over børnene?

 

 

At miste sig selv i et forhold kan være invaliderende – få hjælp, inden du mister dig selv helt

Det at miste sig selv i et forhold er ikke et godt sted at være. Og der kan være mange undskyldninger for ikke at tage hånd om problemet. Men måske er tiden kommet til at se lidt dybere ind i dig selv? Og det er svært! Måske noget nær umuligt at gøre selv!

Sørg for at find en meget god ven eller familie, der tør sige noget til dig, eller kontakt mig – jeg er helt upartisk og ved, hvordan jeg hjælper dig til en afklaring. Bestil tid ved knappen øverst på siden.

Du kan også vælge at købe et onlinekursus, der fører dig igennem alle de udfordringer og overvejelser du måtte have. Der er mere end 30 korte videoer med hver sit emne, der guider og hjælper dig med eksempler og små opgaver. Alt sammen støtte der hjælper dig nærmere en afklaring af hvad du vil med dit liv og dit parforhold.

 

Køb onlinekurset nu

Problemer i parforholdet

Nu er det nok!

Dilemmaet

Skrevet af: Susanne Worm

 

Kan du genkende følelsen, når du hører bilen i indkørslen eller fodtrinene på trappen – kommer der et dybt suk?

  • At du bliver irriteret over småting, du aldrig tidligere har set – måden der spises på, fortællingen af de samme jokes, …
  • At du hellere bliver på arbejdet, for det er nu en gang nemmere og mindre problemfyldt?
  • At du ikke orker endnu engang at tage diskussionen om, hvis tur det er til at gøre rent eller købe ind?

Men på den anden side er du heller ikke afklaret og kan sige – så går jeg? For så slemt er det jo heller ikke. Der er jo også hensynet til børnene. Og hvad med vennerne, vil du tabe alle dem eller bare nogen af dem? Og familien – du mister måske – højst sandsynligt tilgangen til halvdelen og du har kendt dem alle i rigtig mange år og holder af dem.

 

Læs også: Gør krav på lykken – nu!!

 

Støtte og hjælpProblemer i parforholdet

Det kan være svært at tale med nogen som helst omkring det.

 

Enten fordi de er vildt involveret selv – venner, veninder, familie eller kollegaer på arbejdspladsen – det er måske også for langt at gå i tilliden til dem?

 

De er jo heller ikke upartiske?

 

 

Hvordan finder du vejen?

Løsningen er enkel – enten bliv og fix eller gå og start forfra! Men vejen derhen og finde den gode løsning er ikke ligetil. Og det allervigtigste er, at løsningen bliver den helt rigtige for dig.

 

At komme ind og finde frem til det kræver åbenhed, ærlighed for dig selv, tillid, en direkte og ikke nødvendigvis trøstende tilgang, men en der tør sige til og fra (hvis du taler med en ven/veninde).

 

 

Vil du løse det selv eller?

Problemer i parforholdetKan eller vil du ikke tale med andre om hvordan du bedst finder den rette løsning, så start med at skrive: Skriv, hvad der gør dig glad, og hvad der gør dig ked af det. Både hvad gør dig glad/ked af det, når du er alene og sammen med din partner.

 

Prøv, hvis det er muligt, at tænke tilbage på, hvad du faldt for – er det der stadig, eller har tidens tand ændret både dig og din partner? Overvej, hvis du kunne få det tilbage, ville du så blive?

 

Onlinekursus

Har du brug for noget input, gode råd og overvejelser inden du går videre, så køb mit onlinekursus. Her bliver du ved hjælp af mere end 30 små videoer hjulpet igennem de fleste overvejelser. Det vil hjælpe dig til at holde fokus og reflektere over det væsentlige.

 

Læs mere og bestil Onlinekursus

 

Tør du splitte dit parforhold op?

Tør du lade være?

I syv sind?

Du ved hvad du har, men ikke hvad du går ind til ved blive skilt! Du kan sikkert genkende det tankemylder der ustandselig kommer snigende undervejs, mens du overvejer seriøse(!) tanker som:

  • Hvem skal sætte lamper op?
  • Hvem fixer Tv’et når kanalerne skal findes?
  • Hvordan får jeg økonomien til at hænge sammen?
  • Mister jeg nogen af vennerne?
  • Hvad gør jeg til jul?
  • Hvordan ”deler” vi børnene?
  • Hvem får tante Annas fine skål, som jeg er så glad for?

Stort og småt imellem hinanden. Uanset om du er mand eller kvinde, direktør i et multinationalt firma eller damefrisør, indadvendt eller ekstremt udadvendt – dukker mange af disse tanker op undervejs i processen. Det store spørgsmål er, hvordan kommer du videre, og får taget den RIGTIGE beslutning. Den beslutning der er den RIGTIGE for dig!

 

For/imod

  • Den rationelle type vil måske starte med at lave en positiv/negativ liste over fordele/ulemper ved parforholdet.
  • Den meget spirituelle type vil måske starte med at gå til en clairvoyant for at få gode råd der.
  • Den vægelsindede type vil måske rådføre sig med veninder/venner og få dem til at tage beslutningen.

Og så er der alle dem midt imellem, der kæmper mange søvnløse nætter for at komme frem til et resultat helt alene.

 

Beslutningen er din, men du behøver ikke at være alene med dine overvejelser. Jeg har hjulpet mange i en lignende situation, som nu er kommet godt videre med deres liv. Ring gerne til mig eller book coaching samtale med mig.

 

Du har ret til at være lykkelig!

 

Man kan gøre al ting op for og imod, men uanset hvad, er én ting sikkert:

Du har kun ét liv og det er din forbandede pligt at sørge for du favner livet – hele livet og lykken NU!

 

Læs også: Lader du dig nøje?

 

 

Så kommer indvendingerne:

Nej, det kan jeg ikke være bekendt, for:

  • Vi har kobberbryllup/sølvbryllup om 2 år….
  • Børnene er ikke så gamle…SKilles eller ej
  • Han/hun har lige mistet sit arbejde…

Så slemt er det jo heller ikke…

 

BULSHITT!! (undskyld mit sprog)

Desuden, hvis du ikke er lykkelig i dit parforhold, kan du være sikker på, det påvirker langt videre omkring end du umiddelbart tror. Ikke kun præger din halvdårlige stemning familielivet, venner/veninder, men også dine kollegaer på arbejdet mærker det – bevidst eller ubevidst. Så faktisk har du et ansvar – også over for andre til at reagere(!) i stedet for bare at lade stå til.

 

Det betyder ikke nødvendigvis at resultatet er bål, brand og skilsmisse! Det kan sagens være det er muligt at reparere forholdet! Det jeg siger er at du er nød til at tage dig selv og dine følelser alvorligt, for ellers spilder du både dit eget og en masse andre menneskers liv!!

 

Kom nu igang! Start i det små og bliv afklaret – køb onlinekurset og bliv holdt i hånden til du bliver afklaret på hvad du vil og hvad der er bedst for dig.

 

Fix det!

Hvordan? – Tag dig selv alvorligt, hvad er det egentligt du føler? Det er det eneste, absolut eneste der tæller og du ved det jo godt! Banalt, men sådan er det. Og det er så her det svære kommer ind i billedet, for hvordan finder du ud af det?

 

Hvis du ikke er knivskarp her, (og det er de færreste), er det du har brug for – et menneske, du kan stole på og der kan gå i ”kødet” på dig. En der kan og vil holde fast og blive ved at spørge ind til hvad der betyder noget for dig, hvordan du føler/fornemmer forskellige situationer – både dagligdags og andet. For kun på den måde, finder DU frem til hvad du egentligt har brug for! Du har absolut ikke brug for en der taler dig efter munden og giver dig ret i hvor hårdt/svært du har det – det kan du få på et andet tidspunkt! Du har brug for en afklaring for at komme videre. Brug en ven, veninde eller uvildig coach. NU

 

Har du brug for hjælp et eller flere steder i processen, hjælper jeg gerne som coach. Jeg er uddannet coach og NLP Practitioner, med mangeårig erfaring og har på egen krop oplevet og gennemlevet skilsmisse.

 

Utro?

3 gode råd til at komme videre

Det var ikke med vilje

Du er faldet i en enkelt gang til en julefrokost…. Eller det var måske der, det startede og nu har det udviklet sig? Har du det ligesom Lone? (Lone er et fiktivt navn). Lone er gift, har 2 børn, et godt job og bor dejligt. Men, det er hele er lidt for kedeligt og en dag falder hun over Peter til julefrokosten, de er sammen – kort og hektisk og efterlader Lone med en følelse af at det var utrolig dejlig livsbekræftende, forbudt og spændende.

 

En gang eller et forhold?

Den ene gang blev til to – der var lige en anledning til at være sammen igen til et møde afholdt i den anden ende af Danmark med overnatning. Det var lidt mere planlagt – efter mødet, gik de ud og spiste og tog tilbage på hotellet sammen. Endnu en vanvittig oplevelse. Det var for dejligt at slippe, og pludselig var Peter blevet en del af Lones liv – om end i det skjulte. Påskud blev opfundet, for at de kunne spise frokost sammen eller sove sammen.

 

Hvorfor valgte Lone at være utro?

Det var måske ikke engang et bevist valg, men mere eller mindre noget der bare skete. Lone nåede ikke at stoppe op og undres, tænke, overveje eller noget som helst andet. Det kom bare til at passe ind og supplere med det som Lone manglede i sin hverdag: Spændingen, ømheden og nærheden.

 

Hvordan har Lone det med dette dobbeltliv?

Utro? gode råd til at komme videreBagsiden er den evige dårlige samvittighed, det svigt Lone ved utroskaben er. Både svigt over for sig selv og sin ægtefælde. Angsten for at blive opdaget, angsten for at ændre på et liv, hvor det i få øjeblikke er rigtig rigtig godt og alt for ofte er tungt og svært. Også svært fordi hun ikke kan tale med nogen om det. Hun føler ikke andre vil kunne forstå eller acceptere det, ej heller måske stole på dem.

 

Er du i en tilsvarende situation, og føler du har brug for at få mere klarhed over problemerne i dit parforhold eller hjælp at komme videre? Kontakt mig via telefon eller book en coaching samtale.

 

 

 

Hvordan kommer Lone videre?

Dette dobbeltliv er som at balancere på et knivsæg – og absolut ikke holdbart. Men at ændre status quo er svært, for hvordan, med hvem og hvornår?? For Lone gik det i hårdknude – hun kunne ikke se sig selv ud af det på nogen måde. Lyder mærkeligt, men hun holdt mere eller mindre af begge mænd!

 

Typisk i sådanne situationer, er det sjældent helt så ”enkelt” som blot lidt kedsomhed i et parforhold, der skubber os ud i forskellige absurde situationer. For Lone var der da også uro på flere fronter:

 

  • På jobbet, der i længere tid ikke havde været særlig interessant – dårlig chef, uspændende opgaver samt kollegaer der bagtalte hinanden mv.
  • På helbredssiden, hvor Lone igennem længere tid havde haft problemer med en delvis kronisk lidelse, der gjorde hende syg i længere perioder
  • På boligfronten, der godt nok var et dejligt hus, men hvor der for nylig var konstateret skimmelsvamp

 

En fastlåst situation

Utro - gode råd til at komme videreUden at ville det bandt Lone sig selv med lænker, det var svært at løsne sig fra. Hun havde trygheden ved ægteskabet, spændingen ved elskeren, sikkerheden med jobbet, samt trods alt et sted at bo.

 

Svært at sige farvel til, for at komme videre. Lone følte sig alene med problemerne og uden nogen at tale med det om.

 

 

 

En god løsning

For Lone var løsningen et coaching forløb, der støttede og hjalp hende igennem og ud på den anden side. Resultatet er i dag en glad, afklaret og et meget lykkeligere og mere ærligt menneske.

 

Følelsesmæssigt holdt Lone sig selv i et jerngreb, som skulle løsnes først. Hun skulle blive stærk nok til dels at vælge at sætte sig selv i centrum for sine følelser og ikke lade sig følge med strømmen. Det resulterede i hun gav slip på begge mænd. Det tog et stykke tid, hvor hun billedligt talt stod på klippekanten højt oppe og kiggede ned, før hun turde tage springet – at skulle sige farvel til begge mænd – på en gang!

 

Et meget bedre selvværd

Da Lone og hendes mand var splittet op og flyttet hver for sig, væk fra det dårlige hus – blev den kroniske lidelse hurtigt bedre, hvilket igen gav Lone overskud til at søge og finde et nyt job, og dermed også komme helt væk fra Peter. Lone gav sig selv det løfte – aldrig mere at være uærlig over for sig selv, tage sine egne følelser alvorligt og reagere på dem, når de opstår og ikke tillade sig selv at blive fanget på samme måde som tidligere!!

 

Læs også Er skilsmisse en fiasko?

 

 

Utro – 3 gode råd – kom videre:

Er du i en lignende eller blot tilnærmelsesvis i samme situation som Lone var i, bør du snarest muligt tage dig selv alvorlig og få ændret på det. Mest for dig selv, dit selvværd og dit helbreds skyld, men også for alle nær dig. Det du kan gøre er enten:

 

1. Skriv…

Skriv skriv skriv alle dine tanker ned – hudløst ærligt, og forsøg at stil spørgsmål ved det du skriver – hele tiden.

 

2. Bearbejd det selv 

Bearbejd det selv – det tager tid, forsøg ikke at pres noget igennem. Mærk efter, vurder, forestil en ny fremtid i forskellige scenarier. Mærk efter, hvordan de hver især føles, og ikke mindst gør noget i stedet for blot at lade stå til!

 

3. Få hjælp

Tag en genvej og søg hjælp, og få processen speedet op. Der er utrolig svært at styre sine egne tanker, du kan måske, men du vil spare dig selv for en masse, ved at få hjælp til at komme videre.

 

Få et lille skub

At komme videre er ikke umuligt, slet ikke, men kan sjældent tackles helt på egen hånd. Der er brug for en til dels at skubbe på processen og dels til at holde fast som et anker, og her er der selvfølgelig gode venner og familie, men de har ikke erfaringen at dele ud af, med faldgruber og ting man skal undgå, huske mv. Her giver det stor mening og sparer dig for meget, hvis du benytter en professionel hjælp.

 

Vid, du ikke er alene!!!

Der er andre i samme situation! Benyt dig af det. Jeg har hjulpet mange fri af deres lænker, så både de selv og de øvrige implicerede er kommet videre hurtigt, og langt hurtigere end hvis de selv havde håndteret det hele vejen igennem.

 

 

Køb onlinekurset og få hjælp til afklaring – er det blot lidt kedsomhed eller skal du se og komme videre?

Onlinekursus

Skilsmisse eller ej

5 gode råd

Livskrise – skilsmisse?

Tiden før en beslutning om skilsmisse (eller ej) er mentalt hård. Den er ofte også ensom, fordi det er svært at tale med ens nærmeste om denne livskritiske beslutning. Uanset om det er venner eller tæt familie.

Behovet er dog stort for at sparre og vende forskellige problematikker og udfordringer. Jeg har her samlet nogle råd, som kan hjælpe dig lidt på vej:

 

Råd nr 1:

Find en ven/bekendt/professionel, der ikke er dybt involveret i Jer begge, og som du ved, du kan stole på. Fortæl, beskriv hvad der er godt og mindre godt i parforholdet, undgå selvmedlidenhed, bliv ved fakta. Prøv og få alt ud, både hvad der er godt og skidt, hold ikke noget tilbage. Der er ikke noget der er pinligt, eller for små – beskriv alt der fylder i dig. Beskriv kun hver ting én gang, hold ikke fast i samme emne hele tiden, selvom den måske fylder meget.

 

Råd nr 2:

Skilles eller ejDet kan være svært at beskrive sine følelser på kommando. Prøv i stedet at beskrive hvad du føler, når du vågner om morgenen og ser på din partner, eller når I mødes efter arbejde, hvad er den umiddelbare fornemmelse? Irritation eller varme? Fornemmer du – øv, ingenting, eller får du lidt lyst til at smile? Er det den manglende tømning af opvaskemaskinen, der fylder allermest, eller er det meget mere end det?

 

Beslutningen om at gå eller blive, kan kun være din alene – ingen kan ændre hvad ud føler, andre end dig. Du kan ikke engang gøre det bevist. Følelser er positive eller negative, de kan ikke manipuleres uanset, hvad du gerne vil.

 

Undervejs i processen

Når beslutningen om skilsmisse eller opsplitning er taget, kommer der ofte en masse skyldfølelse over for partneren, børn, øvrig familie og venner, samt angsten for det nye liv.

 

Råd nr. 3:

Du kan blive afkrævet en forklaring fra alle disse sider, men du skylder ingen, at skulle forsvare dig! Du ved med dig selv hvorfor, og hold fast i det – følelserne der ikke mere er tilstede eller hvad det nu er. Begynd ikke at tilføje flere grunde eller forklaringer. Hold fast og tab derved ikke dig selv.

 

Det nye liv der er på vej kan virke skræmmende. Man ved hvad man har, men ikke hvilke nye muligheder og udfordringer der kommer. Alt dette er helt naturligt, hvorfor det også her er godt at have en hånd i ryggen, og en der holder fast i de grundlæggende værdier, uanset hvad der sker. Er beslutningen om skilsmisse taget for dig af den anden part, er situationen meget anderledes, og ikke mindre hård. Følelsen af at være blevet raget og føle sig mindre værd, kan ligge tungt over sindet. Veninder og familie er guld værd i den situation, til trøst.

 

Læs også: Tør du splitte dit parforhold op?

 

Det nye liv

Skilles?Et helt nyt liv begynder, med mange emner der skal tages stilling til, fra stort til småt. Der vil være dage, hvor alt er godt og du ved at din beslutning er den rigtige og der vil være dage med tvivl og sorg.

Det er alt sammen en del af en proces der skal gennemløbes, for at komme ud på den anden side: Enten bekræftet i det var den rigtige beslutning, eller (selvom det sjældent sker) revurdere og ønske at genoptage parforholdet. Her gælder mere end noget andet om at holde fast i sig selv, uanset omverdenens påvirkning.

 

Nogen venner bliver hos dig og andre mistes. Det gamle udtryk med at ”de rigtige venner bliver” er ikke helt galt i byen.

 

Råd nr. 4:

Du vil sikkert også opleve gamle bekendtskaber og venner, pludselig dukker op – nyd det og vælg med omhu hvem der er gode for dig. Vær selektiv, parforhold holder ikke nødvendigvis hele livet, og det samme gælder for venskaber. Du har udviklet dig ved opsplitningen og det har omgivelserne ikke nødvendigvis. Accepter det og vælg, hvad der er godt for dig!

 

Råd nr. 5:

Vær selv søgende. Luk dig ikke inde. Søg nye venner – fx via nettet – kunne være netværk for singler med/uden børn, nye sportsgrene, politiske / sociale foreninger. Verden ligger åben, det gælder blot om at gribe ud efter den.

 

Konklusion:

Disse 5 råd er blot eksempler på noget af det du skal igennem, passe på og holde fast i undervejs i processen. Det allervigtigste i en proces som denne, er at sørge for at holde fast i dig selv. Det er svært og du sidder sikkert med tanken – bare min partner tog beslutningen, eller bare nogen fortalte mig hvad jeg skal gøre. Men det er dine følelser og kun dig, der kan tage beslutningen.

Har du brug for hjælp fra en professionel – har jeg igennem mere end 1000 coaching samtaler hjulpet rigtig mange igennem deres svære proces og vil også meget gerne hjælpe dig. Eller start med at lytte dig igennem mine mere end 30 videoer og reflekter over hvad der er væsentligt og ikke væsentligt.

 

 

Læs mere om onlinekurset her: Onlinekursus

Sådan får du styr på en skilsmisse

3 skridt på vejen

Sikker, men i tvivl om alt….

Skilsmisse består typisk af en række faser med forskelligt indhold og af forskellig varighed. Først erkendelsen af det, der ikke er holdbart. Så overvejelsen om mulige konsekvenser. Derefter beslutningen om skilsmisse. Så selve gennemførelsen. Og sidst men ikke mindst – det nye liv og mulighederne.

 

1. Opdage – fornægte eller erkende

Før du overvejer en skilsmisse, så se lige engang her. Kan det tænkes at dit liv egentlig minder en del om følgende situation..? :

 

Du befinder dig i et velfungerende familieliv. I har begge gode job – en aktivt fritid – tager ofte på ferier – har dejlige børn – har en god bolig – gode venner og en god familie – men du mangler alligevel noget. Du trives ikke. Du føler et savn, og følelsen bliver stærkere og stærkere. Det er kommet langsomt og snigende… men efterhånden er du ikke i tvivl. Der mangler noget. Du føler dig næsten overset. Som om alting er en selvfølge – styret af livets ”automatpilot”.

 

Der sker ingenting

Der sker ingentingDu er træt af ”at sidde lårene af din partner”. I foretager jer ikke så meget mere – og slet ikke sammen. Du keder dig efterhånden en del, og der er ikke udsigt til meget andet, end at blive ældre. Efter mange år i parforholdet har I heller ikke det samme til fælles, som I havde engang.

 

I har måske heller ikke så meget at tale om. Ind imellem føler du endda, at du er gået i stå. At du ikke mere udvikler dig, hverken privat, kulturelt eller professionelt.

 

Hvis du genkender dig selv i noget af ovenstående – og du samtidig oplever og erkender det som værende “ikke holdbart” – vil der med stor sandsynlighed ske følgende for dig en dag:

 

 

2 mulige scenarier:

Enten vågner du en dag, og det hele hænger dig ud af halsen. Livet og hverdagen. Det er alt sammen for pænt, for kedeligt og for forudsigeligt. Du ønsker, der skal være mere i livet end blot selvfølgeligheder: Men du synes på den anden side også, at det er temmelig utaknemligt at tænke sådan. Du har jo alt… eller…???

 

Børnene er ved at være store, og det var jo nu, at I to som par skulle finde sammen igen og nyde livet. Men – nu er det næsten en ”fremmed”, du ligger ved siden af i sengen. Det siger dig ikke rigtig noget mere..! Spændingen, romantikken, magien og lysten til at engagere sig i hinanden er næsten forsvundet.

 

Eller – pludselig en dag falder du ”tilfældigvis” over en anden mand/kvinde – på jobbet, på et kursus eller et helt tredje sted. Selvom du egentlig ikke er direkte utilfreds med, hvad du har, er ”det nye” bare meget mere spændende, meget mere givende og meget mere intenst. Lidt som dengang, du var nyforelsket i din nuværende mand/kone, eller måske endnu bedre.

 

Varighed

Denne periode er typisk lang. Den kan faktisk vare i årevis, hvis man ikke kan/tør tage sig sammen til at finde en reel afklaring. Det allervigtigste i denne periode er, at du bliver afklaret med dine følelser. Det er det eneste der kan bringe dig videre!

 

Hjælp

Fornemmer du, at dine følelser for din mand/kone trods alt er stærke – og dine frustrationer måske i virkeligheden ”kun” skyldes lidt kedsomhed, så er der masser af muligheder. Du kan måske hente hjælp hos venner og/eller familie. Eller du kan alliere dig med en neutral professionel coach. Coachen kan hjælpe dig med at afklare din situation, og efterfølgende bistå dig med værktøjer og metoder til at komme videre og finde ”melodien igen”.

 

Lidenskab eller leverpostej

Erkendelsen af manglende ”rigtig” kærlighed, altså den kærlighed der føles rigtig mellem to elskende, kan være en meget hård. Det er jo det nemmeste og mest gnidningsløse at blive, hvor du er. Fornægtelsen trænger sig også på; er det virkelig rigtigt, at jeg føler sådan? Alting fungerer jo og livet er da enkelt (altså sådan stort set)! Det er lige netop her, den store beslutning skal tages: Vil du leve et liv med leverpostejs-gråhed? Eller vil du vælge at sige tak for det ”gamle” – og komme videre, med chancen for at finde den store kærlighed?

 

2. Overvejelser – tabet og angsten

Gå eller bliveEr det virkelig værd, at splitte familien? Er det ”farligt”? Kan jeg klare mig, når boligen og økonomien bliver delt? Hvordan vil det være at miste den ”gamle” tryghed? Er det nu så slemt? Mange andre lever vel også lidt la-la ind i mellem.

 

Du ved, at det ikke ”burde” betyde noget, men alligevel – hvad vil omgivelserne sige? Familie, venner, kollegaer, naboer? Den status, du har i dag – hus, bil, økonomi o.s.v., hvor meget vil den forandre sig? Vil vennerne forsvinde? Og hvordan finder du ud af at leve alene, med alt det nye og al usikkerheden?

 

Typisk har arbejdsfordelingen i mange år været den samme.  Den ene har f.eks. stået for økonomi, skat og betaling – og måske bilen. Den anden har måske stået for hus og have, og været den sociale part, der altid stod for samværet med familie og venner. Og nu kan alle opgaverne blive dit ansvar alene.

 

Kun du kan vælge

Det der betyder noget her, er hvor meget man VÆLGER at lade dette fylde, og bruge som undskyldning for at komme videre.

 

Det høres også ofte: ”Hvis det bare ikke var så kompliceret”. I de fleste tilfælde er det også blot en måde på at udskyde den beslutning, der er svær at komme udenom. Det handler jo dybest set om du elsker eller ej.

 

Læs også Er skilsmisse en fiasko?

Der er mange som dig! 

Du er absolut ikke alene. Og al erfaring viser, at det lader sig gøre at komme videre og finde ”melodien igen”! Uanset hvor svært eller kompliceret det kan forekomme. Tænk engang – ca 50 % af alle ægteskaber i Danmark bliver opløst – så du er ikke alene!

 

Blandt familie, venner og bekendte kan du altid finde hjælp. Eller du kan betale dig fra det. Også hjælp til at finde et sted at bo, at sætte hylder op, lægge budget, finde nye venner osv osv. Du kan også få hjælp til at få det godt med dig selv og komme videre med alt det, du har ønsket dig. Så du må ikke lade frygten og tvivlen eller alt det umiddelbart ”svære” forhindre dig i at tage en god beslutning for dig og dit fremtidige lykkelige liv.

 

3. Beslutning – gennemførelse

Når du har besluttet dig, kan det stadig føles svært at komme videre. På den ene side ved du, at der ikke er nogen vej tilbage – og på den anden side har du fornemmelsen af at stå på 10 meter vippen lige før du skal springe. Du ved, du lander på benene, men alting føles stadig farligt og ukendt. Nogen kan faktisk stå længe på kanten, at bassinet bliver tømt – og livet passerer forbi. Det er ok at vente, til man er tryg og sikker, men så skal der også handles. Både for din skyld, for din partnerens skyld og for dine eventuelle børns skyld. Ikke mindst fordi alle kan mærke, at noget ikke er, som det skal være.

 

Spring ud i det

Men, det er bestemt ingen skam at få hjælp til ”springe”. Brug veninder, venner eller familie – eller brug en uvildig coach til at ”holde dig i hånden”, når du springer. Og i øvrigt til at bistå dig gennem det videre forløb. Det er utrolig værdifuldt for dig at vide, at du kan stole 100% på et menneske, der altid vil være der for din skyld!

 

Gennemførelsen kan byde på endnu en udfordring – at få det sagt. Det kan naturligvis være rigtig svært at ”åbne ballet” overfor sin partner. Specielt hvis der ingen forvarsler har været! Svært at såre et andet menneske, som man har kendt i en lang årrække, og sikkert stadig holder af. Og svært fordi, man trods alt har en fælles historie og mange fælles oplevelser.

 

Reaktionen på din beslutning og afsløring

Reaktionen er umulig at forudsige, og der er mange muligheder:

 

Lettelse – er en mulig reaktion. Det viser sig måske, at I begge faktisk befinder jer samme sted i forholdet og oplever det ens. Det er nok den reaktion, de fleste håber på, men som desværre sjældent forekommer.

 

Benægtelsen – er en hyppig reaktion. ”Det kan ikke passe”! ”Det er dig, der er frustreret”! ”Du har det ligeså godt, som alle andre”! ”Du ved ikke, hvad du taler om”! ”Jeg har stået på hovedet for dig”!

 

Uforståenhed – er måske den sværeste reaktion. ”Jamen har jeg da ikke altid været god ved dig”! ”Jeg vil gøre alt for, at du bliver”! ”Hvad skal jeg ændre, for at vinde din kærlighed igen”! ”Hvorfor har du ikke sagt det noget før”!

 

Parterapi – kan også blive resultatet. Men, hvis du har erkendt, at du ikke mere elsker din partner, har parterapien efter min mening ingen værdi. Hvis noget skal repareres, skal kærligheden være tilstede. Hvis du skulle give din partner en ny chance, hvad skal han/hun da gøre, for at du igen elsker?? Nej vel, det er en umulig opgave.

 

Hævn – er en af de kedelige reaktioner. Det ses desværre at reaktionen kan blive hævn, vold, manipulering eller afstraffelse. Helt uacceptabelt – men det bekræfter blot, at du har taget en rigtig god beslutning.

 

Det kan være svært at forberede sig på reaktionen. Den kan være helt anderledes end man tror. Her er nøgleordet: Konsekvens. Husk på, at din beslutning er velovervejet og gennemtænkt. Så hold fast for alle parters skyld. Tvivl og usikkerhed er synd og destruktivt for alle parter. Derfor kan det også være en stor hjælp at have et menneske, der støtter og holder fast, hvis man støder på modstand og dilemmaer under gennemførelsen. Og husk så på – så snart du igen kan se lyset for enden af tunnelen, går det hele pludselig meget nemmere. I samme øjeblik er du klar til at hilse dit nye liv velkommen, inkl. alle de nye muligheder og den kærlighed, du har savnet.

 

Tag ikke for let eller for tungt på en skilsmisse

Tag ansvar – og erkend, at en afvikling af et langvarigt forhold ikke er noget, man skal tage let på. Men erkend samtidig, at et forhold uden kærlighed, heller ikke må stoppe dig fra at leve det liv, du inderst inde ønsker sig!

 

Går du netop nu rundt med tanker og frustrationer om den slags erkendelser, vil jeg gerne hjælpe dig på vej til en afklaring.

 

Køb et onlinekursus eller bestil en coaching samtale og lad mig holde dig i hånden gennem forløbet.

 

Køb Onlinekursus

 

Bestil coachingsamtale

Lader du dig nøje?

Eller tør du tage ansvar for dit liv??

Sætter du dig selv under andre?

Jeg har selv fra tid til anden levet efter dette udsagn – at lade sig nøje – og hører det også ofte når jeg coacher. Det findes i mange versioner og udgaver – her er et lille udpluk, – du kan sikkert også selv tilføje et par stykker:

 

Jeg lader mig nøje med:

At have et dårligt job, en dårlig chef/kollegaer

  • At være i et dårligt parforhold uden kærlighed
  • At have kærlighed on and off på partnerens præmisser
  • At have en dårlig økonomi
  • At være utilfreds med min krop
  • At være utilfreds med mit liv
  • At tilsidesætte mine egne behov
  • At påtage mig en rolle, hvor jeg er den søde der ikke siger fra

Og der findes mange mange flere…

 

Offertankegang!

lader du dig nøje??Det er meget nemt at dække sig ind under denne lidt offeragtige tankegang og i virkeligheden ekstremt basalt. Jeg vælger her at fokusere parforholdet og hvordan vi her nogengange ubevist lader os nøje med noget halvgodt/dårligt, fordi det er det nemmeste……

 

Som introduktion vil jeg starte med at fortælle en meget personlig historie, der er en sammenfatning af flere menneskers historie – den kunne måske også være din? Lad mig introducere Pia (fiktivt navn):

 

 

 

 

Pias historie:

Pia stod for nogle år siden og var kørt totalt fast – var i et halvdårligt parforhold og med et job hun hadede. Synes hun havde ladet sig nøjes med dette halvdårlige liv i alt for lang tid, men havde hun fortjent bedre? Var det ikke bare sådan livet var for alle andre også? Hvordan kunne Pia tillade sig kræve mere? Var det ikke naivt af hende at tro der var mere i det for lige netop hende?

 

 

Hvordan kom Pia videre?

På et tidspunkt blev det for meget, men at ændre to ting på en gang, det var for voldsomt, så Pia ræsonnerede at det nemmeste nok var at ”fixe” et nyt job først, så få styr på parforholdet bagefter.

 

Så Pia gik i gang med at søge en masse jobs, kontakte en mængde headhuntere og sende mails til relevante personer i sit netværk. Kom også til samtaler, men hver eneste gang stoppede det her. Vildt frustrerende og irriterende.

 

Efter et halvt år opgav Pia, kontaktede en coach, der fik hende til at indse, det var den forkerte fremgangsmåde. Idet ingen headhunter eller virksomhedsansvarlig vil ansætte en, der ikke har styr på sit privatliv! For selv om vi tror vi kan skjule det, så skinner det alligevel igennem, hvordan vi har det mentalt.

 

Den vanskelige beslutning

Derfor blev Pia nød til at begynde med det sværeste – at få kigget på og vurderet sit parforhold, og her tage en beslutning om at gå eller blive. Først da den var taget og ført ud i livet, kunne Pia koncentrere sig om at få et nyt job. Og på det tidspunkt faldt alting på plads: Nyt job, ny god økonomi, ny kæreste og ikke mindst ny ekstremt forøget livsglæde.

 

Kan du nikke genkendende til noget i denne historie, der er taget fra den virkelige verden?

 

Læs også: Det kan jeg ikke være bekendt

3 råd:

Mit råd og min konklusion efter mange samtaler om lige netop dette emne er: Undgå at bruge for meget tid af dit dyrebare liv på – at lade dig nøje – for du har fortjent det bedste! Du lever kun en gang, ”du er din egen lykkesmed”, og kun du kan og skal tage ansvar for dit liv! Så grib chancen, gennemgå disse tre trin og fang lykken, for den er der – også til dig!

 

1. Forstå

Forstå (hvad vil det sige at lade sig nøje med mindre end det bedste? Hvad betyder det specifikt for dig? Hvad ville du hellere, hvis du helt selv kunne bestemme?

 

2. Erkend

Erkend (indrøm overfor dig selv, at du faktisk har områder, hvor du lader dig begrænse, af en årsag – ligegyldigt hvilken, skriv dem ned – alle sammen og beslut du vil gøre noget for at ændre dem – nu!)

 

3. Reagér

Reagér (Gør noget, enten selv eller få hjælp – fra en professionel eller fra en rigtig rigtig go ven)

I kraft af mit speciale omkring hjælp til skilsmisse afklaring, samt coaching og rådgivning før, under og efter en skilsmisse, kan jeg på en enkel og nænsom måde være din sparringspartner og hjælpe dig igennem den hårde tid.

 

Jeg har gennemført mere end 1.000 coaching samtaler omkring dette emne og kan også hjælpe dig til at undgå mange af de faldgruber som jeg ved der ofte kommer. Og hvorfor gøre de samme misforståelser og fejltagelser, når det nu kan undgås?

 

Sæt kryds og bestil en coachingsamtale nu!

14 råd om at bryde parforholdet

Er du klar?

Føles kærligheden slidt?

Du har næsten besluttet dig. Du tror, du vil skilles. Men hvad sker der? Kan man forberede sig på, hvordan det opleves og føles? Hvordan bliver det at ”komme hjem”, når ens partner ikke er der mere? Hvordan bliver det at skrive under på skilsmissepapirerne og sende dem ind? Vil man endnu engang komme i tvivl og tænke ”hvorfor sker det lige for mig”

 

14 gode råd og observationer

slidt kærlighedHer følger en liste over 14 ting, der kan være gode at kende til, inden man møder dem.

 

Forhold af større eller mindre betydning, alt afhængig af den aktuelle situation.

 

Registreringer fra en række personer, der hver især har gennemgået en skilsmisse.

 

Samlet over lang tid fra mere end 1000 coachingsamtaler.

 

De synes alle, det havde været lidt lettere, hvis de havde kendt disse 14 gode råd og observationer, inden de gennemførte skilsmissen:

 

 

 

1. Vent ikke længere end nødvendigt.

Du behøver ikke vente i evigheder for at få en skilsmisse. Spilder du et år eller to i et dårligt forhold, spilder du måske 3-4 % af dit dyrebare liv! Og som bekendt – du lever jo ikke evigt.

 

2. Lad være med at se spøgelser.

Du må ikke lade dig besætte af de endeløse dystre og værst tænkelige scenarier.

 

3. Find redningsbæltet frem

Du vil føle dig følelsesmæssigt knust i et stykke tid, også selvom det er dig, der ønsker skilsmissen.

 

4. Hold hovedet koldt

Du vil et stykke tid opleve dig selv som en fiasko. Også selvom, det var dig, der gik. Vi har vel alle et ønske om, at ægteskabet skal vare resten af livet. Men husk på – intet i livet er jo statisk.

 

5. Giv ikke afkald på dine rettigheder

Du skal ikke give alt fra dig for at bevare en god relation – eller for den sags skyld at vinde din partner tilbage. Ej heller, hvis du føler at bruddet er din skyld. Skyldfølelsen går over, og du er berettiget til halvdelen.

 

6. Få styr på delingen med det samme

Det er næppe så svært at få tingene delt, som du måske frygter. Så snart det er gjort bliver alting nemmere – også at se fremad.

 

7. Giv dig tid til at slikke sårene

Det gør ondt at bryde familien – og smerten kan vare et stykke tid. Men den forsvinder i takt med, at livet bliver bedre. Fra tid til anden kan den naturligvis poppe op igen.

 

8. Være forberedt på ubehagelige reaktioner

Der er som bekendt ikke langt fra kærlighed til had. Du kan blive overrasket over at opleve, hvor ondskabsfuld din x-partner kan opføre sig.

 

 

Læs også Tør du splitte dit parforhold op?

 

9. Forklar børnene, at dit valg også handler om omsorg

Det er altid smertefuldt for børnene – uanset alder. Men, hold fokus på alternativet. At leve i et parforhold der ikke fungerer, kan få langt værre konsekvenser. Husk på du er også rolle model for dem, så du skal gå foran med et godt eksempel.

10. Mærk efter – og glæd dig

Selv et par år efter skilsmissen, kan det ske, dine tanker går tilbage til noget af det, der gjorde ondt i ægteskabet.

 

Du vil opleve, at sårene læges mere og mere og til sidst kun føles ubetydelige. Så glæd dig over, hvor langt du er kommet.

 

11. Forbered dig på en helt ny udfordring

Du gør dig ingen tanker om, hvor ondt det gør, at acceptere en ny kvinde i dine børns liv. En anden kvinde, der ”leger mor” for dine børn, når de er sammen med deres far. Eller omvendt – en anden mand, der ”leger far” for dine børn.

 

12. Hold ud og glæd dig

Tiden efter skilsmissen kan ind i mellem synes strid. Men – du skal vide, at det bliver bedre. Meget bedre. Alt det positive venter lige om hjørnet, du skal blot få øje på det og tage imod det.

 

13. Hold kursen og værdigheden

Du er nødt til at forblive tro mod dig selv. Kæmp for det, du tror på. Hold altid hovedet højt uanset hvad, der sker igennem og efter skilsmissen.

 

14. Vælg den rigtige dør

Efter skilsmissen har du principielt to muligheder. Du kan vælge døren til et bittert liv fyldt med vrede og selvmedlidenhed. Eller du kan vælge døren til lykken, hvor du trives og konstant støder på nye muligheder i livet.

 

Kan du selv?

EftertænksomhedMange af ovennævnte 14 områder, kan være svære at tumle selv. Det kan være meget vanskeligt helt alene at beslutte sig for en skilsmisse. Det kan også føles meget ensomt at realisere beslutningen og overskue gennemførelsen.

 

Her kan jeg som coach guide dig sikkert gennem hele forløbet – fra dine første overvejelser til den ultimative beslutning. Jeg kan hjælpe dig med at finde ud af, om du skal gå hele vejen. Og bliver det resultatet, kan jeg støtte dig gennem hele forløbet, så du slipper for de værste knubs. Og beder du mig om det, vil jeg holder dig fast i dine egne mål og ønsker – også når det ser sværest ud.

 

De 14 registreringer og synspunkter er kun smagsprøver på erfaringer og råd, som jeg undervejs i forløbet vil dele med dig. Værdifulde erfaringer fra mit eget liv – og erfaringer baseret på mere end 1.000 coaching samtaler med klienter.

 

Jeg har med udgangspunkt i mine mange coachingsamtaler samlet et onlinekursus, som du med fordel kan se inden du tager en beslutning, lad de 30 videoer hjælpe dig igennem til en afklaring. Bestil nu:

 

Køb onlinekursus

Er skilsmisse en fiasko?

Eller en befrielse?

Har du fejlet, hvis du vælger skilsmisse?

Mange ser en skilsmisse som det ultimativt værste der kan ske, også selvom knap 50 % af alle danske ægteskaber ender med, at parterne går fra hinanden!

 

Der er to måder at se en skilsmisse på: ”Du har givet fortabt” eller ”du har sat dig selv fri”. Du vælger selv!

 

I følge medierne:

Der er et udtryk der ofte dukker op i medierne: At et stigende antal par bliver skilt– uden at kæmpe. Sidst i forbindelse med udtalelser om det er for nemt at blive skilt – blot et par klik på nettet, så er man separeret! – og løsningen på dette skulle være at gøre det vanskeligere og mere besværligt at blive skilt!!

 

Lyder på mig som en rigtig dårlig løsning, der ikke tager udgangspunkt i det enkelte menneske! For hvem synes en skilsmisse er en nem løsning?? Tværtimod bør fokus være på – ikke antal separationer eller at folk skal blive sammen – men derimod på, at den enkelte vælger den løsning, der giver størst livsglæde. Det vil give parforholdet, familien og samfundet størst udbytte!!

 

Hvad er årsagen til du bliver – Børnene?

De er for små, for sårbare, vil ikke kunne magte at gennemgå en skilsmisse. Det er bedst for børn at have begge deres forældre! – ingen tvivl om det er bedst – hvis ånden i familien er god, kærlig og sund. Men hvis Far og Mors forhold er baseret på kulde, tavshed, skænderier og ligegyldighed, er det ikke den bedste løsning.

 

Børn har bedst af, at blive opfostret i en kærlighedsfuld familie, baseret på respekt, rammer og glæde.

 

Tænk også på de signaler der sendes til børnene i et tomt og kærlighedsløst ægteskab: ”Vælg altid at bide tænderne sammen og bliv, uanset hvad. Søg aldrig lykken! ” Det ville du jo aldrig sige til dine børn, hvis de kom og spurgte dig vel??

 

Hvad er årsagen til du bliver – Familien?

Både den helt nære familie og svigerfamilien – Du har kendt svigerfamilien i det meste af dit voksne liv! Og det vil gøre smertefuldt ondt at sige farvel til de hyggelige påskefrokoster, julen, den gode snak en sen aftentime.

 

Ser måske i svigerfar eller svigermor den Mor/Far du aldrig selv har haft eller haft så nært et forhold til? Så du overvejer derfor i stedet at acceptere en halv-dårlig hverdag for at have nogle få gode stunder til fest og særlige lejligheder?

 

Hvad er årsagen til du bliver – Trygheden?

 

 

Tvivl Den klassiske:

Du ved hvad du har, du ved ikke hvad du får! Det kunne være rigtig rigtig godt at blive dig selv – alene, men du mangler det sidste mod til at tage beslutningen og gennemføre den. I stedet vælger du det trygge, selvom det til tider er ved at kvæle dig.

 

Du havde måske endda engang – dengang da I blev gift, besluttet at I skulle blive gamle sammen. (Sådan havde jeg det selv – følte mig som en fiasko, at det ikke skulle være sådan….)

 

Det er ikke til at overskue I ikke skal være gift, men på den anden side heller ikke, at I skal fortsætte, det virker mindst lige så skræmmende, at se mange år ud i fremtiden – sammen!

 

 

 

 

Hvad er årsagen til du bliver – social status?

Kan være du ikke vil indrømme det, men den livsstil og status du har i kraft af, i er et par, vil ændres til du er single – om ikke andet, så for en periode, og det kan være svært at give slip på.

 

Hvad er årsagen til du bliver – Angsten?

Angsten for ensomhed, hvordan vil det være at være ene om alting og ikke vågne op sammen med nogen en søndag morgen. Angsten for om du kan klare dig og alle de ting, du selv ville skulle tage stilling til. Det er klart nemmere at blive i et parforhold, hvor alt kører på rutiner og man hver især har sine opgaver.

 

Angsten for alt det ukendte, som ligger forude. Jeg skulle ud i selv at lave min egen skat efter mere end 20 år, men det lykkedes! Ofte er det tanken, mere end den aktuelle handling der er den sværeste!

 

Hvad er årsagen til du bliver – Økonomien?

I har sammen en god og sund økonomi, hvor I ingenting mangler, men hvordan bliver det, når du står med det hele selv? Du ved faktisk ikke om du kan klare dig selv, det er så mange år siden du sidst gjorde det. Meget vil blive anderledes, du er måske ikke den der bliver boende i huset/lejligheden, men skal ud og finde noget andet – billigere? Til gengæld vil du så få muligheden for helt selv at sætte præg på alt!!

 

Tanken strejfede mig, da jeg overvejede skilsmisse – valgte at sætte det på spidsen: Ville jeg have en vandhane cooker, eller min frihed?? Så blev proportionerne lidt tydeligere, og valget lidt nemmere!

 

Kærligheden?

Hvor årsagen – den eneste årsag til at være sammen – bør være: KÆRLIGHED!! Dyb dyb kærlighed til hinanden, kombineret med en stor stolthed og respekt for ham/hende, samt et stort ønske om at dele livet sammen, resten af livet….

 

Hvis det ikke er kærlighed, men en af de øvrige ovennævnte årsager, der binder dig til din partner, så er det ikke en fiasko at blive skilt, men en fiasko at blive sammen!!

 

Du har kun et liv og du er i fuld gang med at forspilde det!! Du har sikkert prøvet at ændre det, så det igen blev kærligheden der var den bærende kraft, men det er ikke rigtig lykkedes og nu har du måske resigneret og tænker – der er ikke mere end dette middelmådige liv til mig? Men godt, jeg så har mit job(!), venner(!), hund(!!) eller en elsker(!), der gør det hele værd, trods alt!!

 

Læs også Skilsmisse eller ej

Handler du?

Vil du hellere kunne sidde tilbage – engang – på plejehjemmet og tænke: Det var godt jeg blev og udholdt dette liv, i stedet for at have levet min drøm ud? Tænker du, nogen vil rose dig for det valg? Dine børn?? Tror du de ville sige: Det var godt Mor, (eller Far), at du blev – for vores skyld – godt du ofrede dig for os og blev, i stedet for at gå foran som et godt eksempel og vælge lykken – hvad den end måtte være??

 

Hm! Så enkelt er det ikke?

Så enkelt er det ikke….. Tænker du det lige nu?? Jeg kan betro dig, det er det, og du er den eneste ansvarlige dirigent i dit eget liv, uanset hvilke undskyldninger du sidder med lige nu.

 

VÆlg rigtigtIkke nødvendigvis at det er nemt! Det har jeg aldrig påstået – men jeg har selv været der, kommet igennem processen og fandt lyset på den anden side af tunnelen, og har nu det liv, jeg ønsker!! Fordi jeg greb ud efter det!! Mens jeg havde det allerværste selvværd, skyldfølelser og ikke viste, hverken ud eller ind.

 

Sad med dårligt job, dårligt ægteskab og dårligt helbred…. Jeg kom igennem, selvom det så håbløst ud! Så det kan også lade sig gøre for dig. For mig – som jeg også er sikker på vil være en god ide for dig – var løsningen at jeg brugte en coach, der hjalp, støttede og udfordrede mig hele vejen.

 

Jeg tilbyder derfor dig den samme mulighed for at komme godt igennem og finde livsglæden igen. Det er svært/umuligt, at klare helt selv, derfor lad mig være den støtte og udfordrer, der gør det nemmere og hurtigere for dig at få det liv du brænder efter, hvor du også kan gøre brug af nogle af mine erfaringer (samt erfaringer fra mere end 1.000 coaching samtaler). Er du også i tvivl om hvad du brænder for, så hjælpes vi ad til at finde frem til det.

 

Jeg har dels den helt personlige erfaring og dels har jeg hjulpet mange i samme situation videre. Lad mig være din coach, der hjælper og støtter dig videre!! Kom i gang nu.

 

Køb i første omgang mit onlinekursus og kom nærmere en afklaring – sid i ro og mag og lyt

Skilles – nu eller aldrig?

Nu eller aldrig?

Er det alt for nemt at vælge skilsmisse?

Få her 4 råd til at hjælpe dig videre i processen om du vil skilles – nu eller aldrig, og bliv mere afklaret med dig selv.

 

Sandheden og medierne

Medierne flyder over med advarsler om det er alt for nemt at blive skilt, og at alt for mange vælger denne løsning! Højst sandsynligt skrevet af nogen, der ikke selv har gennemgået en skilsmisse! Det er ikke den nemme udvej og absolut ikke et valg, der blot tages, fordi man er lidt uenig, eller lidt utilfreds med sin partner – det manglende toiletbræt/make up rester i vasken osv.

 

Som udviklingscoach, hvor jeg hjælper mænd og kvinder til at beslutte, om de vil skilles eller prøve at redde parforholdet, oplever jeg ofte, at tvivlen, usikkerheden om at tage beslutningen om skilsmisse eller ej, er svær, meget svær og det tager oftest meget lang tid, faktisk helt optil flere år. Vi vil jo i virkeligheden allerhelst blive, hvis det på nogen måde kan lade sig gøre.

 

Udsagn fra andre

Her er samlet lidt af de udtalelser og fortvivlede udsagn, jeg oftest hører, samt råd på vejen til at komme videre:

  • Jeg kan ikke leve med den manglende ømhed og anerkendelse
  • Jeg kan ikke leve med surheden, bebrejdelserne og hidsigheden
  • Jeg kan ikke leve med den manglende refleksion i livet
  • Jeg kan ikke leve med det manglende engagement i vores fælles liv
  • Jeg kan ikke leve med at jeg (eller vi) ikke har lyst til hinanden og derfor ikke har sex mere

 

Hovedet er også fyldt med:

  • Er jeg ikke bare lidt forkælet, er det så slemt?
  • Skylder jeg ikke ham/hende og børnene at blive?
  • Hvorfor er der ikke bare en pille, så jeg kan elske ham/hende igen?
  • Det er synd for børnene, at de skal blive nomade-børn
  • Veninder der siger: at ”græsset ikke er grønnere på den anden side af hegnet”

 

1. Hvad venter du på?

skilsmisse overvejelserEr du den alt for pæne pige eller dreng, der holder dig selv tilbage og ikke lever livet? Venter og venter. På hvad?

  • Venter på at den anden tager beslutningen, for det vil være det nemmeste?
  • Venter på, at han/hun faktisk allerede har en affære?
  • Venter på, du pludselig vågner op og ser på din partner med fornyet interesse, sådan bare ud af det blå?
  • Venter på børnene flytter hjemmefra?
  • Venter på den runde fødselsdag, ferien eller andet er overstået?

 

Vid med dig selv og gør op, hvor længe du vil vente. Giv dig selv en deadline – en måned, 3 måneder ½ år, men sæt en grænse for, hvor lang tid du vil gå i dette limbo. Når tiden så er gået, og du ikke synes du er kommet videre, er det måske fordi du ikke er parat til at gå, måske har du brug for at ”give forholdet en chance til”. Gør det, men gør det bevidst og tag så endeligt en beslutning.

 

Er alt ok igen, eller kan du acceptere at livet er sådan eller er det nu du skal handle? Det vigtigste er at være bevidst om hvad du gør og ikke gør, og ikke bare lade tingene gå sin gang.

 

Ikke at tage en beslutning er også at tage en beslutning! Husk det!

 

2. Leverpostej eller kaviar?

Mange mennesker går igennem et langt liv på denne ”leverpostej-agtige” måde, uden at være rigtig tilfreds, men blot går rundt i et limbo. Men hvorfor skal man det? Hvis vi fx gennemlever 18-20 år, mens børnene bor hjemme, med en partner som vi i virkeligheden ikke elsker, og først reagerer, når børnene flytter hjemmefra – har vi spildt ca 10-15 % af vores liv!

 

Vi har kun et liv!

 

Hvad tænker børnene?

Og børnene takker dig ikke, når de besøger dig på plejehjemmet – når du bliver gammel – og du fortæller, at du valgte at blive hos deres Far/Mor for deres skyld!! De vil nærmest synes du er lidt patetisk!

 

I stedet gælder det om at tage ansvar for dit eget liv. Ikke at vælte ud af parforhold, jobs og venskab blot der er en lille kurre på tråden, men fra tid til anden tage livet op til overvejelse og reagere, når noget ikke er godt mere. Ændre det, eller forlade det!

 

læs også Skilsmisse eller ej

 

Er du på rette spor?

Stop op, også selvom du tilsyneladende har det godt og vurder om du stadig er på rette spor og hvis ikke, find ud af hvorfor og reager på det.

 

3. Revurdering af ”strategiplaner”

Sammenligner man et liv med en virksomhed – så lægger man både privat og på job, planer og gennemfører dem. Mens der i virksomheden løbende udarbejdes strategiplaner, der jævnligt tages op til overvejelse, gør man det ikke i ”livet”.

 

I livet lægger man måske højst planer i ungdommen om at tage en uddannelse, finde en partner, måske få et barn eller to. Men så stopper det også her.

 

Livets strategi planer

Sjældent tages livets” strategiplaner” og drømme op til overvejelse, før livet næsten er gået ”konkurs”. Det er faktisk vigtigt, at du undervejs tager mål og drømme op til overvejelse. Har du mulighed for at redde det, er det nu, du skal slå til.

 

Fælles drømme?

Har du og eventuelt din partner for nylig talt om Jeres drømme i livet og er du i det hele taget klar over dine drømme? Og klar over din partners drømme? Det er nu, inden I mister hinandens kærlighed, at I se om der stadig er fælles værdier og tanker om fremtiden.

 

4. Er du konstant utilfreds? Kom ud af limbo!

Er det slutMåske er du i dit hoved i den situation, at der en række ting der irritere dig ved din partner, og du er stoppet for lang tid siden med at respektere ham eller hende. Synes egentlig han/hun er lidt pinlig eller latterlig – både når han/hun er sur, taler dårligt til dig og/eller børnene. Og du går dagligt og bekræfter dig selv i dette, men mere sker der heller ikke, og sådan har du haft det i lang tid. Men det er svært at komme videre – altså at gøre noget ved det. Enten gå, forsøge at ændre på tingenes tilstand, eller affinde dig med det.

 

I stedet bliver du i virkeligheden blot mere og mere indædt og sur. Føler dig lidt som en ”hønserøv” – og vil meget hellere leve livet i glæde. Du er nød til at gøre noget, ellers bliver du ædt op indvendigt af frustrationer. Brug her venner, familie, eller en coach til at sparre med, for ofte kan det være svært at overskue selv. Du har brug for en der stiller dig de svære nærgående spørgsmål, der hjælper dig på vej til at tage en beslutning – få dig ud af dit limbo!

 

Til at begynde med, så køb mit onlinekursus og sid i ro og mag, og lad dig guide igennem af de mere end 30 korte videoer. De kommer igennem stort set alle de bekymringer og overvejelser du måtte have.

 

Køb onlinekursus