3 ting du ikke viste om at miste sig selv i et forhold

Kærlighed er ikke nok

Finder du dig i det meste?

Skrevet af: Susanne Worm

 

Det at miste sig selv i et forhold, kan forekomme hvad enten dit forhold er nyt eller mangeårigt. Og måske kender du denne følelse: Hvis jeg bare finder mig i det, så glider det hele meget nemmere. Det gør ikke så meget, vi gør noget, jeg egentlig ikke bryder mig om…

Du er langsomt på vej til at miste dig selv i forholdet!

 

Lader dig selv komme i anden række, både fordi det gør hverdagen nemmere og fordi du tænker:

  • Jeg er nok bare lidt forkert, at jeg ikke bryder mig om det.
  • Det betyder jo ikke så meget, hvis jeg går med til dette.
  • Konsekvenserne hvis jeg siger fra, er for store
  • Pyt, det bliver sikkert rart bagefter
  • Det er nok det bedste for os begge

 

At miste sig selv i et forhold

Du har ikke nødvendigvis altid ret i alting, men du ødelægger dig selv, dit liv og ikke mindst din livsglæde, hvis du går med til alt det, der er dig imod – uanset om det er stort eller småt.

 

Hvad er det egentlig jeg mener med dette? Der er 3 hovedemner, der kan være skyld i du mister dig selv i et forhold. Det behøver ikke nødvendigvis at være meget store ting, men kan også være de små ting, som du selv måske ikke nødvendigvis er så opmærksom på:

 

1. Overskridelse af dine grænser

2. Manipulering

3. Dominering/tvang

 

1. Overskrider dine grænser

Det at miste sig selv i et forhold, kan opstå, når dine grænser overskrides. Tale grimt, hårdt og groft på en måde du ikke bryder dig om og måske heller ikke har været vant til fra tidligere. Det gør dig ked af det og gør måske du trækker dig ind i dig selv, i stedet for at sige fra?

 

Verbalt eller fysisk tvinge eller presse dig til ting du ikke har lyst til. Det kan fx være måden i er sammen på, når der er andre til stede. Måske en konstant næsten intim berøring, eller det modsatte, han udleverer dig og hvad dine inderste tanker er, til andre? Det kan være, han kræver du går klædt i noget tøj, du absolut ikke bryder dig, hvad enten det er det ”konede” eller det ekstremt udfordrende. Uanset hvordan dine grænser overskrides, fører det til, at man kan miste sig selv i forholdet.

 

2. Manipulere dig i stort og småt

Miste sig selv i et forholdForsøger at ændre dig til at blive en anden end den du egentlig er. Det kan være på alle områder – fra opførsel til interesserer, job og specielt troen på dig selv.

 

Du skal endelig ikke tro du er lige så god som ham/hende og ser i hvert fald ikke lige så godt ud!

 

Specielt det med at nedgøre dig, er en meget væsentlig del af at miste sig selv.

 

Det kan også være på den ”elegante” måde, hvor du faktisk ender med at tro, det er dig selv, der er kommet på ideen med at tage på frimærkeudflugt til Nordnorge, selvom du hader både frimærker og Nordnorge. Men du opdager det ikke, før det er for sent.

 

3. Dominere

I stedet for at manipulere dig til at gøre, som din partner vil, kan det også være, du i stedet bliver presset til at tage afstand fra mennesker du kan lide. Begrundelsen kan jo være – din partner ikke kan lide dem, eller hvis du ser dine venner alene, at undskyldningen så er, at i jo så ikke har så meget tid sammen.

 

Dominering er meget ofte, det starter i det små. ”Det kan jeg ikke lide” – ensbetydende med, så gør VI ikke dette, for så bliver partneren bare sur. Jeg kan ikke lide, når du har det tøj på. Jeg kan lide, når du har det tøj på… og med efterfølgende straf/belønning, når du gør det rigtige. Og det kan virke som et quick fix blot at undgå disse ting! At adlyde. Problemet er, at det er sådan man kan miste sig selv i et forhold.

 

Læs også Skilles – nu eller aldrig?

 

Lade partneren få ret

Hvor ofte har du ikke blot givet efter og ladet din partner få ret og indeni dig selv tænkt: Du får ret og jeg får fred. Det kan virke som en simpel indrømmelse, men det er sådan, man starter på at miste sig selv i et forhold.

 

Kompromiser

Der er altid kompromiser i et forhold, men du må ikke forveksle kompromiser med overskridelse af dine grænser, manipulering og dominering. Kompromiser er de små ting, man gør for at glæde hinanden, og som kommer helt naturligt, og uden du skal overskride en grænse du ikke har lyst til.

 

Miste sig selv i et forholdKærlighed er ikke nok

Alt dette starter ofte ikke fra den ene dag til den anden, men kommer krybende. Du lægger simpelthen ikke mærke til det. Der skal noget mere til, før du indser det. Måske denne artikel, måske en rigtig god ven eller familie, der tør sige det til dig.

 

Måske elsker du på trods af alt dette alligevel! Men gør du det? Holder du ikke bare fast, fordi du ikke tør andet, fordi du ikke mener du kan være andet bekendt, fordi du ikke er bedre værd, fordi at gå virker vildt farligt og angstprovokerende, fordi det også vil gå ud over børnene?

 

 

At miste sig selv i et forhold kan være invaliderende – få hjælp, inden du mister dig selv helt

Det at miste sig selv i et forhold er ikke et godt sted at være. Og der kan være mange undskyldninger for ikke at tage hånd om problemet. Men måske er tiden kommet til at se lidt dybere ind i dig selv? Og det er svært! Måske noget nær umuligt at gøre selv!

Sørg for at find en meget god ven eller familie, der tør sige noget til dig, eller kontakt mig – jeg er helt upartisk og ved, hvordan jeg hjælper dig til en afklaring. Bestil tid ved knappen øverst på siden.

Du kan også vælge at købe et onlinekursus, der fører dig igennem alle de udfordringer og overvejelser du måtte have. Der er mere end 30 korte videoer med hver sit emne, der guider og hjælper dig med eksempler og små opgaver. Alt sammen støtte der hjælper dig nærmere en afklaring af hvad du vil med dit liv og dit parforhold.

 

Køb onlinekurset nu

3 løgne om parforhold

Parforhold er ikke altid lykken!

Kedsomhed, manipulering og dominering

 

Når vi går ind i et parforhold, tror og håber vi selvfølgelig på det bedste – hver gang. Noget af det vi nok alle sammen håber på er:

 

1. Tryghed

At parforholdet giver os tryghed og gode vaner sammen

 

2. Udvikling

At vi i et langt forhold udvikler os sammen og styrker hinanden, og at vi i vores partner får den allerbedste ven

 

3. Symbiose

At parforholdet får os sammen til at gå op i en højere symbiose

 

Når alt går godt, er det jo dejligt, men disse 3 udsagn kan også ende med at være lænker, der fastlåser os – når det det ikke mere fungere optimalt. Og nogen gange kan det være svært at se, fordi mange ændringer kommer over tid, lang tid.

 

1. Trygheden og vanerne

Over tid opbygger vi en række vaner, der giver stor tryghed. Tryghed fordi hjernen gerne vil gøre, hvad den er vant til, den bryder sig ikke om forandringer. Derfor kan en ond vane også give en fornemmelse af tryghed, blot fordi den er kendt. Det kan fx være måden at tale sammen på. I starten er det blot drillerier at kalde hinanden fx for ”den lille småbuttede”, eller få udtalelsen (i sjov) – ”du er heller ikke for klog”, men med tiden kan det opfattes negativt og sårende, men svært at ændre, fordi sådan har det jo altid været.

 

Trygheden kan også være i form af det vi har bygget op sammen

  • En god familie
  • Gode sociale rammer, et godt hus/lejlighed, godt naboskab, en hyggelig vennekreds, rare fælles familier
  • God fælles økonomi

Hvor bagsiden kan være kedsomheden over de fastlåste vaner og samme måder at gøre tingene på. Altid holde nytårsaften med de samme mennesker, planlægge ferien som forrige år, have de samme (eller manglende) fritidsinteresser og hvor hverdagene ligner hinanden til forveksling uden ændringer.

 

Det kan være svært at bryde ud af dette, men ikke umuligt, hvis begge parter ser problemet. Hvis ikke, kommer de store overvejelser om livet også skal se sådan ud om 10 år….?

 

Det kan med andre ord være en løgn at parforholdet giver god tryghed og gode vaner, da det kan ændre sig over tid til dårlige vaner og lænkende tryghed.

 

2. Udvikles sammen og styrker hinanden

I løbet af årene og i løbet af et langt parforhold udvikles det enkelte menneske, og sandsynligheden for to unikke mennesker udvikles i samme retning – tja, er den absolut 100%?

 

Når pres er dårligt

Se fx Mads og Lene, der mødte hinanden på jobbet, da de var i midten af 20’erne. Han var indenfor økonomi og hun indenfor marketing. De blev stormende forelskede og flyttede sammen. Han blev i virksomheden og hun søgte videre til andre udfordringer. Over tiden blev Mads økonomichef i samme virksomhed, og Lene havde en række forskellige marketingjob, indtil hun fandt ud af – midt i barselsorloven med det andet barn, at hun hellere ville være zoneterapeut. Det diskuterede de meget, Mads synes nok mest, det var noget pjat, man kunne da ikke leve af at trykke lidt på folks tæer og hjalp det i øvrigt overhovedet? Så til sidst gav Lene sig og blev i sit daværende job, men var ikke rigtig tilfreds, og følte sig lidt tilsidesat i sine ønsker.

 

Løgne om parforholdI starten af deres parforhold og ægteskab havde de været på en række forskellige ferier, men Mads foretrak sol og slappe ferier, og Lene der egentlig godt kunne tænke sig at prøve noget lidt mere aktivt – overgav sig for husfredens skyld.

 

Lene ville gerne møde nye mennesker og inspireres, men Mads foretrak de samme venner, de havde fra dengang de mødte hinanden. Der var altid et eller andet galt med de nye venner, Lene forsøgte at introducere.

 

Lene fandt en dag ud af, at hun følte, det altid var hende der gik på kompromis og måtte bøje af, at de ikke længere udviklede sig i samme retning, men hun blot fulgte med, fordi det var det nemmeste.

 

Fastlåst og bundet

Denne historie er selvfølgelig ensidigt fortalt fra den ene parts side, men det er jo sådan Lene oplevede det. Så i stedet for, de udvikledes sammen over mange år og dermed styrkede hinanden, udviklede Lene og Mads sig i hver sin retning – og her oplevede Lene at Mads fastholdt hende ved at være gået helt i stå – Mads anerkendte ikke den udvikling der foregik hos Lene – men fastlåste hende dermed i gamle mønstre, og også i den oprindelige opfattelse han havde af Lene, fra dengang de mødte hinanden.

 

Det kan være starten på enden – og blev det, da Lene en dag fik øjnene op og så mønstret.

 

Udvikles sammen og styrke hinanden – eller – udvikles hver for sig og binde hinanden, – en løgn og en sandhed eller?

Læs også Forøg dit selvværd

3. én person

Når alt gå op i en højere enhed, og vi tænker næsten lig den anden, når vi ved hvad den anden vil sige og mene, er alt godt – når vi husker at påskønne det!! Har vi udviklet os på den gode måde sammen, så vi har lært at tyde, elske og værdsætte den anden, lever vi i stor symbiose med hinanden i ordets rette forståelse. (Symbiose (mutualisme)= hvor begge arter drager nytte af samlivet).

 

Når det i stedet bliver på den måde, at vi ikke mere ser hinanden, tager hinanden for givet, så er det galt. Når der mangler accept, ømhed og anerkendelse.

 

Når den første forelskelse er overstået, gælder det om at vedblive at SE sin partner, pleje ham/hende med kærlighed – og vide hvad der glæder både en selv, (og fortælle det), samt partneren.  Det er vigtigt at vide hvad der føles som en kærlighedserklæring, for det er det der gør livet og parforholdet unikt.

 

Presset eller i tvivlKærlighedens sprog

Inspireret af Gary Chapmans bog: ”De 5 kærlighedssprog” – gælder det om at være klar over hvilket sprog/ hvilke måder, der betyder allermest både for dig og din partner, at få tilkendegivelse af kærlighed på. V

i værdsætter hver især en eller flere måder for tilkendegivelser af kærlighed – de kan være:

 

  • At få ros: Det kan være du er bliver mest glad for ros og anerkendende ord, som fx ”din nye frisure ser rigtig godt ud”.
  • At modtage en gave: Det kan være det at modtage en gave, (størrelsen betyder ofte ikke det store, men tanken om at den er fundet og givet i kærlighed,) betyder noget for dig.
  • At få fysisk berøring: Et knus, holde i hånden eller et kys kan også være det, der betyder allermest for dig eller din partner
  • At have tid til hinanden: Den ægte interesse i dig, der giver sig udslag i øjenkontakt, at din partner ikke er i gang med andre ting samtidig, og han stiller interesserede relevante spørgsmål om fx din dag eller dine udfordringer, kan også være en måde du føler kærlighed på.
  • At partneren gør dig en tjeneste: Kunne være at slå græsset, selvom det egentlig er din tur, eller købe ind, og hente børn.

Lær og forstå hinanden – begge parter

Det vigtige er at forstå sit eget og sin partners prioritering af, hvad der betyder noget. Du vil ofte have lyst til at vise kærlighed ud fra hvad der betyder noget for dig, men skal det give mening for din partner, skal det også være gældende for ham (og omvendt for dig). Og her er det vigtigt at få det afklaret. En god dyb snak kan måske løsne op, og give ny næring til parforholdet.

 

Alt er godt og sandt, når det går op i en højere enhed, men gør det ikke, giver det frustrationer, sorg og irritationer. At kende hinanden rigtig godt, er mere end bare at vide, om han foretrækker morgenmad på sengen eller ved bordet.

 

Men er det kørt af sporet for længe, kan det være for sent. Er du derude, hvor du tænker, ja, det er da nok rigtigt, men det vil være omsonst for os begge at ændre det, ja, så skal du måske overveje andre alternativer.  Og vigtigst af alt, føler du ikke mere kærligheden er tilbage, så bør du overveje hvad du vil fremover!

 

Er du i vildrede, hvor du er i dit parforhold, om du har ladet din egen udvikling og ønsker stå i stampe, om du stadig holder af partneren?

 

 

Så køb onlinekurset og lad mig hjælpe dig med en afklaring.

 

 

Læs mere her: Onlinekursus

Skilles – nu eller aldrig?

Nu eller aldrig?

Er det alt for nemt at vælge skilsmisse?

Få her 4 råd til at hjælpe dig videre i processen om du vil skilles – nu eller aldrig, og bliv mere afklaret med dig selv.

 

Sandheden og medierne

Medierne flyder over med advarsler om det er alt for nemt at blive skilt, og at alt for mange vælger denne løsning! Højst sandsynligt skrevet af nogen, der ikke selv har gennemgået en skilsmisse! Det er ikke den nemme udvej og absolut ikke et valg, der blot tages, fordi man er lidt uenig, eller lidt utilfreds med sin partner – det manglende toiletbræt/make up rester i vasken osv.

 

Som udviklingscoach, hvor jeg hjælper mænd og kvinder til at beslutte, om de vil skilles eller prøve at redde parforholdet, oplever jeg ofte, at tvivlen, usikkerheden om at tage beslutningen om skilsmisse eller ej, er svær, meget svær og det tager oftest meget lang tid, faktisk helt optil flere år. Vi vil jo i virkeligheden allerhelst blive, hvis det på nogen måde kan lade sig gøre.

 

Udsagn fra andre

Her er samlet lidt af de udtalelser og fortvivlede udsagn, jeg oftest hører, samt råd på vejen til at komme videre:

  • Jeg kan ikke leve med den manglende ømhed og anerkendelse
  • Jeg kan ikke leve med surheden, bebrejdelserne og hidsigheden
  • Jeg kan ikke leve med den manglende refleksion i livet
  • Jeg kan ikke leve med det manglende engagement i vores fælles liv
  • Jeg kan ikke leve med at jeg (eller vi) ikke har lyst til hinanden og derfor ikke har sex mere

 

Hovedet er også fyldt med:

  • Er jeg ikke bare lidt forkælet, er det så slemt?
  • Skylder jeg ikke ham/hende og børnene at blive?
  • Hvorfor er der ikke bare en pille, så jeg kan elske ham/hende igen?
  • Det er synd for børnene, at de skal blive nomade-børn
  • Veninder der siger: at ”græsset ikke er grønnere på den anden side af hegnet”

 

1. Hvad venter du på?

skilsmisse overvejelserEr du den alt for pæne pige eller dreng, der holder dig selv tilbage og ikke lever livet? Venter og venter. På hvad?

  • Venter på at den anden tager beslutningen, for det vil være det nemmeste?
  • Venter på, at han/hun faktisk allerede har en affære?
  • Venter på, du pludselig vågner op og ser på din partner med fornyet interesse, sådan bare ud af det blå?
  • Venter på børnene flytter hjemmefra?
  • Venter på den runde fødselsdag, ferien eller andet er overstået?

 

Vid med dig selv og gør op, hvor længe du vil vente. Giv dig selv en deadline – en måned, 3 måneder ½ år, men sæt en grænse for, hvor lang tid du vil gå i dette limbo. Når tiden så er gået, og du ikke synes du er kommet videre, er det måske fordi du ikke er parat til at gå, måske har du brug for at ”give forholdet en chance til”. Gør det, men gør det bevidst og tag så endeligt en beslutning.

 

Er alt ok igen, eller kan du acceptere at livet er sådan eller er det nu du skal handle? Det vigtigste er at være bevidst om hvad du gør og ikke gør, og ikke bare lade tingene gå sin gang.

 

Ikke at tage en beslutning er også at tage en beslutning! Husk det!

 

2. Leverpostej eller kaviar?

Mange mennesker går igennem et langt liv på denne ”leverpostej-agtige” måde, uden at være rigtig tilfreds, men blot går rundt i et limbo. Men hvorfor skal man det? Hvis vi fx gennemlever 18-20 år, mens børnene bor hjemme, med en partner som vi i virkeligheden ikke elsker, og først reagerer, når børnene flytter hjemmefra – har vi spildt ca 10-15 % af vores liv!

 

Vi har kun et liv!

 

Hvad tænker børnene?

Og børnene takker dig ikke, når de besøger dig på plejehjemmet – når du bliver gammel – og du fortæller, at du valgte at blive hos deres Far/Mor for deres skyld!! De vil nærmest synes du er lidt patetisk!

 

I stedet gælder det om at tage ansvar for dit eget liv. Ikke at vælte ud af parforhold, jobs og venskab blot der er en lille kurre på tråden, men fra tid til anden tage livet op til overvejelse og reagere, når noget ikke er godt mere. Ændre det, eller forlade det!

 

læs også Skilsmisse eller ej

 

Er du på rette spor?

Stop op, også selvom du tilsyneladende har det godt og vurder om du stadig er på rette spor og hvis ikke, find ud af hvorfor og reager på det.

 

3. Revurdering af ”strategiplaner”

Sammenligner man et liv med en virksomhed – så lægger man både privat og på job, planer og gennemfører dem. Mens der i virksomheden løbende udarbejdes strategiplaner, der jævnligt tages op til overvejelse, gør man det ikke i ”livet”.

 

I livet lægger man måske højst planer i ungdommen om at tage en uddannelse, finde en partner, måske få et barn eller to. Men så stopper det også her.

 

Livets strategi planer

Sjældent tages livets” strategiplaner” og drømme op til overvejelse, før livet næsten er gået ”konkurs”. Det er faktisk vigtigt, at du undervejs tager mål og drømme op til overvejelse. Har du mulighed for at redde det, er det nu, du skal slå til.

 

Fælles drømme?

Har du og eventuelt din partner for nylig talt om Jeres drømme i livet og er du i det hele taget klar over dine drømme? Og klar over din partners drømme? Det er nu, inden I mister hinandens kærlighed, at I se om der stadig er fælles værdier og tanker om fremtiden.

 

4. Er du konstant utilfreds? Kom ud af limbo!

Er det slutMåske er du i dit hoved i den situation, at der en række ting der irritere dig ved din partner, og du er stoppet for lang tid siden med at respektere ham eller hende. Synes egentlig han/hun er lidt pinlig eller latterlig – både når han/hun er sur, taler dårligt til dig og/eller børnene. Og du går dagligt og bekræfter dig selv i dette, men mere sker der heller ikke, og sådan har du haft det i lang tid. Men det er svært at komme videre – altså at gøre noget ved det. Enten gå, forsøge at ændre på tingenes tilstand, eller affinde dig med det.

 

I stedet bliver du i virkeligheden blot mere og mere indædt og sur. Føler dig lidt som en ”hønserøv” – og vil meget hellere leve livet i glæde. Du er nød til at gøre noget, ellers bliver du ædt op indvendigt af frustrationer. Brug her venner, familie, eller en coach til at sparre med, for ofte kan det være svært at overskue selv. Du har brug for en der stiller dig de svære nærgående spørgsmål, der hjælper dig på vej til at tage en beslutning – få dig ud af dit limbo!

 

Til at begynde med, så køb mit onlinekursus og sid i ro og mag, og lad dig guide igennem af de mere end 30 korte videoer. De kommer igennem stort set alle de bekymringer og overvejelser du måtte have.

 

Køb onlinekursus