Om jobbet
Om ARCnordic A/S
ARCnordic søger en IKT- og BIM-ansvarlig, der har interesse for digitalt samarbejde og lyst til selv at deltage i projekteringen. Du får en varieret rolle, hvor du både udvikler fælles arbejdsmetoder, hjælper kollegerne og løser konkrete projekteringsopgaver.
ARCnordic er et tværfagligt rådgivningshus med arkitekter, bygningskonstruktører, ingeniører og bygherrerådgivere, der arbejder med byggeri, renovering og transformation. Siden 1986 har virksomheden rådgivet bygherrer med fokus på faglighed, kvalitet og tillidsfuldt samarbejde.
Missionen er enkel: Det skal være nemmere at være bygherre. Det kræver gennemtænkte løsninger, overblik og et tæt samarbejde på tværs af fagligheder.
Dine opgaver
Du får ansvar for at udvikle ARCnordics fælles IKT- og BIM-metoder, samtidig med at du deltager i projekteringen og bidrager med din byggefaglige viden.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Udvikle og vedligeholde IKT- og BIM-standarder, skabeloner og projektopsætninger.
- Varetage IKT-ledelse og BIM-koordinering.
- Omsætte IKT-krav til konkrete arbejdsgange og leverancer.
- Sikre struktur i modeller, data og dokumenter samt koordinering mellem fagene.
- Sparre med kolleger og hjælpe med konkrete udfordringer.
- Deltage i projekteringen og udarbejde modeller, tegninger og projektmateriale.
Du arbejder blandt andet med Revit og AutoCAD. ARCnordic arbejder primært med små og mellemstore byggesager, så du skal kunne tilpasse de digitale arbejdsgange til projektets behov og økonomi.
Din profil
Du har en byggefaglig baggrund og interesse for at udvikle digitale arbejdsmetoder, der fungerer i praksis.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør og har mindst 2 års relevant erhvervserfaring.
- Har gennemført en uddannelse som IKT-leder.
- Har erfaring med BIM og digitale arbejdsgange i projektering.
- Har et godt kendskab til Revit og forståelse for tværfagligt modelsamarbejde.
- Har lyst til at bruge og udvikle dine byggefaglige kompetencer gennem projektering.
- Arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs.
- Er god til at formidle og skabe opbakning til fælles arbejdsmetoder.
- Kan tilpasse løsningerne til projekternes størrelse og behov.
ARCnordic A/S tilbyder
- En varieret stilling med ansvar for IKT og BIM i et tværfagligt rådgivningshus med gode kolleger og en uformel hverdag.
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
- En virkelig god frokostordning og gode parkeringsmuligheder.
- Et fagligt miljø med tæt samarbejde, sparring og mulighed for at præge egne projekter.
- En hverdag på kontoret i København NV med mulighed for at kombinere faglige udfordringer med fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og fritid.