Blog

Er skilsmisse en fiasko?

Skilsmisse

Eller en befrielse?

Har du fejlet, hvis du vælger skilsmisse?

Mange ser en skilsmisse som det ultimativt værste der kan ske, også selvom knap 50 % af alle danske ægteskaber ender med, at parterne går fra hinanden! Er skilsmisse en fiasko?

Der er to måder at se en skilsmisse på: ”Du har givet fortabt” eller ”du har sat dig selv fri”. Du vælger selv!

I følge medierne:

Der er et udtryk der ofte dukker op i medierne: At et stigende antal par bliver skilt– uden at kæmpe. Sidst i forbindelse med udtalelser om det er for nemt at blive skilt – blot et par klik på nettet, så er man separeret! – og løsningen på dette skulle være at gøre det vanskeligere og mere besværligt at blive skilt!!

Lyder på mig som en rigtig dårlig løsning, der ikke tager udgangspunkt i det enkelte menneske! For hvem synes en skilsmisse er en nem løsning?? Tværtimod bør fokus være på – ikke antal separationer eller at folk skal blive sammen – men derimod på, at den enkelte vælger den løsning, der giver størst livsglæde. Det vil give parforholdet, familien og samfundet størst udbytte!!

Hvorfor bliver du?

Hvad er årsagen til du bliver – Børnene?

De er for små, for sårbare, vil ikke kunne magte at gennemgå en skilsmisse. Det er bedst for børn at have begge deres forældre! – ingen tvivl om det er bedst – hvis ånden i familien er god, kærlig og sund. Men hvis Far og Mors forhold er baseret på kulde, tavshed, skænderier og ligegyldighed, er det ikke den bedste løsning.

Børn har bedst af, at blive opfostret i en kærlighedsfuld familie, baseret på respekt, rammer og glæde.

Tænk også på de signaler der sendes til børnene i et tomt og kærlighedsløst ægteskab: ”Vælg altid at bide tænderne sammen og bliv, uanset hvad. Søg aldrig lykken! ” Det ville du jo aldrig sige til dine børn, hvis de kom og spurgte dig vel??

Hvad er årsagen til du bliver – Familien?

Både den helt nære familie og svigerfamilien – Du har kendt svigerfamilien i det meste af dit voksne liv! Og det vil gøre smertefuldt ondt at sige farvel til de hyggelige påskefrokoster, julen, den gode snak en sen aftentime.

Ser måske i svigerfar eller svigermor den Mor/Far du aldrig selv har haft eller haft så nært et forhold til? Så du overvejer derfor i stedet at acceptere en halv-dårlig hverdag for at have nogle få gode stunder til fest og særlige lejligheder? Hm, er skilsmisse en fiasko, eller et tilvalg om en bedre hverdag?

Hvad er årsagen til du bliver – Trygheden?

Er skilsmisse en fiasko?Den klassiske:

Du ved hvad du har, du ved ikke hvad du får! Det kunne være rigtig rigtig godt at blive dig selv – alene, men du mangler det sidste mod til at tage beslutningen og gennemføre den. I stedet vælger du det trygge, selvom det til tider er ved at kvæle dig.

Du havde måske endda engang – dengang da I blev gift, besluttet at I skulle blive gamle sammen. (Sådan havde jeg det selv – følte mig som en fiasko, at det ikke skulle være sådan….)

Det er ikke til at overskue I ikke skal være gift, men på den anden side heller ikke, at I skal fortsætte, det virker mindst lige så skræmmende, at se mange år ud i fremtiden – sammen!

Hvad er årsagen til du bliver – social status?

Kan være du ikke vil indrømme det, men den livsstil og status du har i kraft af i er et par, vil ændres når du bliver single – om ikke andet, så for en periode, og det kan være svært at give slip på.

Hvad er årsagen til du bliver – Angsten?

Angsten for ensomhed, hvordan vil det være at være ene om alting og ikke vågne op sammen med nogen en søndag morgen. Angsten for om du kan klare dig og alle de ting, du selv ville skulle tage stilling til. Det er klart nemmere at blive i et parforhold, hvor alt kører på rutiner og man hver især har sine opgaver.

Angsten for alt det ukendte, som ligger forude. Jeg skulle ud i selv at lave min egen skat efter mere end 20 år, men det lykkedes! Ofte er det tanken, mere end den aktuelle handling der er den sværeste!

Angsten for at se sig selv udefra og tænker derfor: Er skilsmisse en fiasko?

Hvad er årsagen til du bliver – Økonomien?

I har sammen en god og sund økonomi, hvor I ingenting mangler, men hvordan bliver det, når du står med det hele selv? Du ved faktisk ikke om du kan klare dig selv, det er så mange år siden du sidst gjorde det. Meget vil blive anderledes, du er måske ikke den der bliver boende i huset/lejligheden, men skal ud og finde noget andet – billigere? Til gengæld vil du så få muligheden for helt selv at sætte præg på alt!!

Tanken strejfede mig, da jeg overvejede skilsmisse – valgte at sætte det på spidsen: Ville jeg have en vandhane cooker, eller min frihed?? Så blev proportionerne lidt tydeligere, og valget lidt nemmere!

Kærligheden?

Hvor årsagen – den eneste årsag til at være sammen – bør være: KÆRLIGHED!! Dyb dyb kærlighed til hinanden, kombineret med en stor stolthed og respekt for ham/hende, samt et stort ønske om at dele livet sammen, resten af livet….

Hvis det ikke er kærlighed, men en af de øvrige ovennævnte årsager, der binder dig til din partner, så er det ikke en fiasko at blive skilt, men en fiasko at blive sammen!!

Du har kun et liv og du er i fuld gang med at forspilde det!! Du har sikkert prøvet at ændre det, så det igen blev kærligheden der var den bærende kraft, men det er ikke rigtig lykkedes og nu har du måske resigneret og tænker – der er ikke mere end dette middelmådige liv til mig? Men godt, jeg så har mit job(!), venner(!), hund(!!) eller en elsker(!), der gør det hele værd, trods alt!!

Handler du?

Vil du hellere kunne sidde tilbage – engang – på plejehjemmet og tænke: Det var godt jeg blev og udholdt dette liv, i stedet for at have levet min drøm ud? Tænker du, nogen vil rose dig for det valg? Dine børn?? Tror du de ville sige: Det var godt Mor, (eller Far), at du blev – for vores skyld – godt du ofrede dig for os og blev, i stedet for at gå foran som et godt eksempel og vælge lykken – hvad den end måtte være??

Hm! Så enkelt er det ikke?

Så enkelt er det ikke….. Tænker du det lige nu?? Jeg kan betro dig, det er det, og du er den eneste ansvarlige dirigent i dit eget liv, uanset hvilke undskyldninger du sidder med lige nu.

Ikke nødvendigvis at det er nemt! Det har jeg aldrig påstået – men jeg har selv været der, kommet igennem processen og fandt lyset på den anden side af tunnelen, og har nu det liv, jeg ønsker!! Fordi jeg greb ud efter det!! Mens jeg havde det allerværste selvværd, skyldfølelser og ikke viste, hverken ud eller ind.

Sad med dårligt job, dårligt ægteskab og dårligt helbred…. Jeg kom igennem, selvom det så håbløst ud! Så det kan også lade sig gøre for dig. For mig – som jeg også er sikker på vil være en god ide for dig – var løsningen at jeg brugte en coach, der hjalp, støttede og udfordrede mig hele vejen.

Jeg tilbyder derfor dig den samme mulighed for at komme godt igennem og finde livsglæden igen. Det er svært/umuligt, at klare helt selv, derfor lad mig være den støtte og udfordrer, der gør det nemmere og hurtigere for dig at få det liv du brænder efter, hvor du også kan gøre brug af nogle af mine erfaringer (samt erfaringer fra mere end 1.000 coaching samtaler). Er du også i tvivl om hvad du brænder for, så hjælpes vi ad til at finde frem til det.

Jeg har dels den helt personlige erfaring og dels har jeg hjulpet mange i samme situation videre. Lad mig være din coach, der hjælper og støtter dig videre!! Kom i gang nu.

Køb i første omgang mit onlinekursus og kom nærmere en afklaring – sid i ro og mag og lyt

Test dit parforhold her

Når tvivlen nager og usikkerheden kommer snigende, kan det være en god ide at teste sig selv.

Indhent et tilbud