Warning: Undefined array key 0 in /home/susanne/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/acf/tags/acf-color.php on line 34

Warning: Undefined array key 1 in /home/susanne/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/acf/tags/acf-color.php on line 34
Ny Partner? | Blog Om Parforhold | Professionel Coach

Blog

Ny partner?

5 råd inden du kaster dig ud i det

På vej til ny kærlighed? – Ny partner?

Nu er det tiden, nu skal der ske noget! Du ønsker at finde en ny partner, og det kan ikke gå for stærkt! Inden du kaster dig ud i det, læs lige her og undgå de værste fald grupper. Dem er vi mange, der har gjort før dig, så du kan lige så godt benytte dig af erfaringen:

1. Start ikke for tidligt – Er du egentlig parat?

2. Gør ikke den samme fejl to gange – Søg ikke efter det du gik fra eller blev forladt af

3. Vær klar over hvem du er! – Giv dig selv et servicetjek

4. Vær klar på, hvad du vil, og hvad dine drømme og værdier er

5. Bliv ikke desperat, det kan lugtes langt væk

5 råd inden du kaster dig ud i det

1. Start ikke for tidligt – Er du egentlig parat?

Kærlighed igenNy partner? Der er en statistik for nyskilte mænd, der siger, at de finder en ny partner indenfor 3-4 måneder efter et brud. Gælder det også for dig? Uanset om du er mand eller kvinde? Det kan være en idé, hvis man er den sårede part eller bare slet ikke kan overskue at være alene at finde en ny hurtigt, men chancen for, at det nye forhold holder, er minimal! Alene udfra det faktum at DU ikke er klar endnu!

Er du den sårede part, har du slet ikke ”slikket sårene” og reflekteret over dit tidligere forhold, dvs. der er en chance for du begår de samme fejl, finder dig i de samme ting osv. – og det er spild af tid. Er du den, der gik, har du også brug for tid til refleksion og eftertanke for at finde en partner, der ikke er en tro kopi af det, du gik fra.

Brug i stedet lidt tid på at lære dig selv at kende igen. Har du været i længerevarende forhold, er det måske lang tid siden, du fysisk har været alene, og det er godt at lære først. Du er sikkert rigtig dejlig at være sammen med – du skal blot stifte bekendtskab med den nye dig.

Hvornår er du så parat? Når du har lært at være dig selv, og du ikke absolut har følelsen af, at du skal finde en ny i desperation, men nyder at være alene med dig selv, og efterhånden har et ønske om at have en at dele livet med igen.

2. Gør ikke den samme fejl to gange – Søg ikke efter det du gik fra eller blev forladt af – find den rigtige nye partner

Ofte er et brud en kombination af mange ting – følelser først og fremmest, men også handlinger eller mangel på samme, fx manglende ømhed, opmærksomhed, for meget temperament, kontrol, jalousi eller andet. Det kan også være værdierne, der blev for forskellige over årene. Og her er det vigtigt først og fremmest at gøre dig klart, hvilke værdier du ikke vil undvære, og hvilke du absolut ikke vil acceptere. Det samme gælder for en lang række andre livsindstillinger. Tag udgangspunkt i det du kom fra, og vær i din senere søgning bevidst om det.

3. Vær klar over, hvem du er! – Giv dig selv et servicetjek

Hvem er du egentlig, og hvad kan og vil du byde ind med?Ny partner

Det er ikke så enkelt endda – jeg har oplevet mange nyskilte, der ikke har ”set sig selv i spejlet” i de sidste mange år, men stadig tror de er den samme som for 20 år siden. Det er selvfølgelig meget godt, at de ser positivt på sig selv, men det er også vigtigt at se realistisk på sig selv.

Fx Peter i slutningen af 40’erne, der ønskede at møde en pige – hans krav til hende var: Slank, smart i tøj og stil, sporty, sexet, klog og med masser af ”gang i”.

Men når man så Peter, matchede det ikke rigtigt – Peter var temmelig overvægtig, gik i gammeldags ”strygefri” skjorter og dyrkede aldrig sport, så mest TV-fodbold og havde lidt svært ved at komme ud af døren!

Han så sig selv i det spejlbillede, han havde af sig selv, før han blev gift for 23 år siden! Og det er nok ikke helt det billede, andre ser. Indtil Peter fik ændret sit billede af sig selv og også ændret lidt generelt på sig selv, oplevede Peter det ene nederlag efter det andet, og blev hele tiden vraget.

Så det drejer sig både om at definere, hvad man ønsker og kræver af sin nye partner, men i lige så høj grad, hvad man selv kan byde ind med.

4. Vær klar på, hvad du vil, hvad er dine drømme og værdier

Hvad betyder noget for dig? Hvad skal en ny partner “indeholde”:

  • Er det at have en god ven at dele hverdagen med?
  • Er det at have en ven blot til at hygge sig med i weekenderne?
Hvilke værdier er vigtige for dig?

Her er nogle stikord: Ærlighed, troskab, mad, oplevelser, sport, naturen, ømhed, børn, venner, gå-ture, job, kærlighed.

Beslut dig, og hold fast – gå ikke på kompromis med dine værdier!

5. Bliv ikke desperat, det kan lugtes langt væk

Det tager tid at komme ud af et forhold, og det tager tid at finde et nyt givende og kærlighedsrigt forhold. Tag dig go’ tid! Der er også en til dig! Skal det ske lige nu, og bliver du utålmodig, kan du nemt komme til at virke desperat, og det flygter de fleste fra.

Hvad enten du blot er åben over for dine omgivelser, bruger netdating, sport eller andre aktivitetsklubber til at finde din nye kæreste, så prøv at slappe af og nyd selve processen også. Hvis ikke der sker noget lige med det samme, så møder du i hvert fald en masse forskellige mennesker, der måske kan åbne dit sind på andre måder.

Hvordan kommer du videre?

Det er en stor mundfuld at overskue alt dette selv, og det kan også være svært at løse selv, og det er her, jeg som livscoach kan hjælpe dig videre.

Jeg kan hjælpe dig igennem de 5 punkter og sågar også støtte dig i den praktiske søgning efter den nye partner.

Test dit selvværd her

Tvivler du ofte på dig selv og dit eget værd? Synes du alle andre ofte er bedre, sødere og sjovere end du? Så kan det være en god ide at teste sig selv. 

Indhent et tilbud