Blog

Forøg dit selvværd

Selvværd

Kom igang nu!

Jeg er forkert!

Du er til fest og der er masser af mennesker omkring dig, men du føler dig ensom og forkert. Du prøver at starte en samtale med en fremmed, men synes selv, det du siger, lyder helt forkert og tåbeligt? Tænker han/hun må tro du er mærkelig, og synes den fremmede kigger underligt på dig. Du har brug for at få forøget dit eget selvværd – Kom igang nu!!

Andre gange har du totalt styr på ”det hele” – en god karriere, en god familie, børn måske og et godt sted at bo. Men pludselig taber du pusten, som ved en lejlighed som denne. Du bryder dig ikke om at tale med veninder, venner eller din ægtefælde om det, for det er jo(!) noget pjat. Det vil være at vise svaghedstegn!

Jeg er modig!

Har du nogensinde overvejet, at alt dette udelukkende foregår inde i DIT HOVED? At du kunne vælge at tænke anderledes? I stedet for disse negative tanker, så VÆLGE og tænke anderledes? For at tage situationen fra festen – i stedet for, når du starter samtalen med den fremmede, at tænke – du er forkert, så VÆLGE og tænke, ”Hey, jeg gør noget for at lære et andet menneske at kende, stærkt og modigt af mig!”

Sæt dig fri – Kom igang nu! – Forøg dit selvværd!

Du er måske også din egen værste og hårdeste dommer: Du har din helt egen private stemme indeni – som er meget stærk, og nogen gange ekstrem hård mod dig!:

Vær unik - forøg dit selvværd

  • Du kan ikke tillade dig nær så meget som dine veninder og venner
  • Du kan ikke træde ved siden af
  • Du skal i hvert fald ikke tro du er noget og hvis det går dårligt, så er det bare fordi du ikke har fortjent bedre, eller ikke er dygtig nok!

Tænk lige engang, hvis du talte sådan til nogen du kendte eller holdt bare en lille bitte smule af! Så var du droppet som ven lige på stedet, men det gør du ikke med dig selv? Du tillader, at blive talt til på den fordømmende måde!! Hvorfor dog det? Du er faktisk kun en tanke væk fra at tænke gode, rosende, ordentlige og opbyggelige tanker til dig selv? Dit selvværd trænger til at blive forbedret, og det kan kun du – evt med lidt hjælp undervejs. Lad mig hjælpe dig med at forøge dit selvværd!

Afliv Janteloven en gang for alle – ”du skal ikke tro du er noget” – jo, du skal vide: ”jeg er enestående i mig selv og et fantastisk menneske”.

Unik og anderledes

På den anden side skal vi også alle sammen være så unikke og anderledes (iflg. normerne i samfundet) – men kun spændende anderledes. Det er en meget svær balancegang, hvis vi absolut vil følge det krav. Vi skal være enestående, men ikke mærkeligt nørdede og underlige, og hvor er forskellen? – den er meget hårfin og defineres forskelligt fra person til person. Du vælger selv, hvor ”anderledes og unik” du ønsker at være, og den bedste måde at finde frem til det er ved at være DIG!! Blot være dig.

Den ærlige dig, er også den, der er nemmest at elske, fordi du så er umiddelbar, autentisk og ærlig, og det kan andre mærke instinktivt og respektere umiddelbart.

Du er enestående!

Alle mennesker er unikke! Også du! Men nogen gange er du oppe mod hårde odds, fordi du er din egen hårde dommer! Du skal være perfekt, alt andet er ikke godt nok. Du har måske, som jeg, prøvet at:

  • Sammenligne dig med en veninde, som du synes i den grad har tjek på tingene: Hun kommer tidlig hjem fra arbejde, henter børnene, bager med dem, og er dybt engageret i deres lektier og ved selvfølgelig hvad alle kammeraternes navne er, samt deres forældre. Det er en svær konkurrence!
  • Sammenligne dig med beskrivelsen af en kvindelig eller mandlig chef, der bare tager de rigtige beslutninger, fremstår vild tjekket når de præsentere nye oplæg og selvfølgelig når alle deres mål!
  • Sammenligne dig med nødhjælpsarbejderen, der tager ud og hjælper til i verdens brændpunkter, og virkelig gør en megastor forskel.

Eksemplerne er nok lidt vilde, men det har for mig været relevante scenarier! Det umulige består i, at dem vi sammenligner os med, er superunikke på lige præcis det punkt vi sammenligner os med, og ikke nødvendigvis alle øvrige.

Sammenligninger

Trukket anderledes op, er det samme som hvis du sammenlignede dig med verdensmesteren i løb (når du løber), Claus Meyer (når du laver mad), og en skuespiller (når du skal holde indlæg). De er jo hver især ”de bedste” inden for deres felt, men det kan sagtens være du er langt bedre til at lave mad end verdensmesteren i løb, bedre til at løbe end Claus Meyer og bedre til at være til stede sammen med dine børn sammenlignet med dem alle tre.

Med andre ord, du har din/dine helt egne unikke områder. Kan være det er en speciel ting, kan være det er sammensætningen af en række ting. Du er unik i dig selv, og hvis du absolut skal sammenligne dig med andre, så husk – ingen er perfekte til alt!

Forøg dit selvværd – kom igang nu!

Forøg dit selvværd - kom igang nu!Som mine børn ville udtrykke det: – det ”stinker” at have lavt selvværd. Men det er ikke noget du er født med, ikke noget, der er en absolut sandhed, som ikke kan ændres! Vi kan have en masse i bagagen, der har gjort os til den vi er – lige nu! Men hvis du virkelig vil, kan det ændres – med ”hårdt” arbejde!

Jeg er selv et omvandrende bevis på det! Havde i mange år et rigtig dårligt selvværd. Har flyttet mig fra at være en lille forpjusket gråand til en flyvende svane i dag!!

Jeg gennemgik en kæmpe udvikling og transformation, hjulpet godt på vej af den coach jeg selv har brugt (og stadig bruger), i kombination med en vilje og en kampånd til ikke at ville acceptere et middelmådigt liv!!

Vil du vide mere om detaljerne, arbejdsmetoderne for at blive sat fri, og hvordan jeg som coach, vil kunne hjælpe dig på vej, så bestil en coaching samtale, og lad os sammen skære ind til benet og finde dine udviklingspunkter og mål, så du kan få det godt med dig selv og dit liv. Forøg dit selvværd!

Test dit selvværd her

Tvivler du ofte på dig selv og dit eget værd? Synes du alle andre ofte er bedre, sødere og sjovere end du? Så kan det være en god ide at teste sig selv. 

Indhent et tilbud